The Stepford Wives (2004)

Frank Oz' genindspilning af komedie-gyseren af samme navn fra 1975 er spækket med stjerner, men er overordnet en helt igennem fladpandet film.

Alle kender alle
Tv-kendissen Joanna bliver fyret og mister modet. Så nu flytter hun med kernefamilien ind i det lille lukkede Stepford-samfund, hvor alle kender alle og lever efter helt særlige idealer.

Perfekte nikkedukker
Men det bliver hurtigt klart, at der er noget råddent ved de mange veldrejede kvinder, Stepfordmændenes koner: De er perfekte nikkedukker, der aldrig stiller (kritiske) spørgsmål.

Forprogrammeret landsbydulle
Det skal da også vise sig, at kvinderne er robotter, der tilmed kan fjernbetjenes, og snart er Joanna selv i fare for at havne som forprogrammeret landsbydulle.

Spraglet og ufokuseret
Bedst i denne spraglede og ufokuserede historie er Glenn Close, hvis stift kunstige, lykkelige hjemmegående husmortype er ret godt ramt.

Strømlinet
Og så er der morskab i de mange strømlinede perfektionsidealer, fx supermarkedet, hvor alle kvinderne handler mellem milimeterpræcist opstillede varer i ens farvenuancer.

Kækt gyserkomisk
Filmen bliver dog aldrig tilfredsstillende på et niveau ud over jævn lørdagsunderholdning. Den er også i sin fortællestil for kækt gyserkomisk til at bundfælde sig bare det mindste.