Gone Baby Gone (2007)

Skuespilleren Ben Affleck spillefilmsdebuterede som instruktør med denne mørke og desværre også tungt moraliserende storbythriller om kollektiv jagt på børnelokkere.

Interessant debut
Det er på flere måder en interessant debut – hvis der ses bort fra det tiltagende betændte tema: Filmen er afdæmpet og troværdig i sin fortællestil og fremelsker en ganske fin præstation af brormand Casey Affleck.

Seriebørnelokker
Et ungt par (både privat og professionelt) med evner udi privatdetektivarbejde hyres til at supplere politiets efterforskning: En lille pige er forsvundet og er muligvis allerede offer for en seriebørnelokker.

Frastødende verden
Snart er parret dybt inde i en verden, de helst havde holdt sig udenfor, men nu er der ingen vej tilbage... hvor frastødende, det end måtte være.

Løftede pegefingre
Dennis Lehanes romanforlæg (det var ham, der skrev forlægget til bl.a. Mystic River (2003) og Shutter Island (2010)) er præget af løftede pegefingre og fordømmelse – hvilket afspejles 1:1 i filmen. Fx er der bred enighed om, at en børnelokker bare skal have skudt hjernen ud: Du gjorde det rigtige, det klamme svin fortjente ikke at leve.

Vander ud
Underbygget af sødladen musik følger en efterfølgende vammel perspektivering, hvor den ellers heftige spænding vander helt ud. Det er i det hele taget en ujævn film, der er bedst i den første halve times tid.

Dødbringende blik
Ud over en fin præstation af Casey Affleck skal Ed Harris’ drønende kraftpræstation som politimanden Remy Bressant med det dødbringende blik fremhæves som et af filmens højdepunkter.