The Incredible Burt Wonderstone (2013)

Floppende tryllekunstner-komedie, der trods sin stjernespækkede rolleliste ikke rigtig formår at svinge sig ud over det platte. Men når dét så er sagt, rummer filmen alligevel en særlig fremdrift.

Uventet konkurrence
Et kendt Las Vegas-tryllekunstnerpar har afholdt det samme show igennem årevis, og publikum er ellevilde. Nu får de imidlertid uventet konkurrence fra den ekstremt grænseoverskridende Steve Gray.

Morsomme scener
Gray udfordrer gængse metoder for at imponere publikum – og hér opstår også filmens morsomste scener i Jim Carreys temmelig heftige portræt. Fx holder Gray på sit pis i flere dage, han sover på gløder og skærer sig selv i kinden.

Må genopfinde sig selv
Snart bliver det kendte par fyret af deres chef, den rige Doug Munny (i en tamt skrevet lille birolle til James Gandolfini), og de går både fra hinanden og må genopfinde sig selv for at komme i betragtning i den benhårde konkurrence.

Total-indlevelse
Jim Carrey får mest ud af sin rolle og præsterer med vanlig total-indlevelse. Der mangler dog lige et par tænder i manuskriptets idéer til at gøre også hans performance rigtig morsom.

Flødebolle-dum
Steve Carell er temmelig flødebolle-dum i titelrollen, men det passer på en måde meget godt til hans tryllekunstner/primadonna-karakter. Til gengæld er Steve Buscemi ganske uinteressant som hans makker.

Magiske øjeblikke
Der er lagt meget energi i at genskabe troværdige magiske øjeblikke i de forskellige shows i filmen, og her har den virkelige verdens David Copperfield været med bag kulissen. Han medvirker også som sig selv i et finurligt lille øjeblik i filmen.

En underholdningsværdi
Effekterne er således troværdige og udgør en stor underholdningsværdi i sig selv – selvom de mange optrædener på de skrå brædder samtidig kan være langtrukne.

Forventeligt komediekæk
Fortællestilen er forventeligt komediekæk, men kammer aldrig over i det farceagtige. Lyke Workmans musik sørger under alle omstændigheder for at booste den sødladent tilforladelige stemning.