Risttuules (2014)
Billeder af massedeportation af uskyldige familier til Sibirien under 2. verdenskrig – med udgangspunkt i en kvindes erindringer.
OVERSPÆNDT ÆSTETIK
Ekstraordinært selvbevidst estisk krigsdrama, der sætter sin egen alvorlige dagsorden i en stramt æstetiseret skabelon.
Massedeportation
"Risttuules" fortæller historien om massedeportation af uskyldige familier til Sibirien under 2. verdenskrig med udgangspunkt i en kvindes erindringer.
Ikke i kødet
Det er på papiret barske sager, men filmen går ikke i kødet på den historiske alvor. Dagsordenen er en helt anden, nemlig at genfortælle begivenhederne i en sort/hvid æstetik designet til at imponere rent visuelt.
Markant lyddesign
Det gør ikke filmoplevelsen mindre tung, at instruktør Martti Helde tilgår materialet med en systematisk teatralsk teknik. Kameraet er en slags korsfarer mellem regulært fastfrosne scenerier og personer, en tour de force udi knivskarpe sort/hvide stillbilleder tilført et markant lyddesign.
Sværmerisk fastfrosset
I denne sværmerisk fastfrosne og udtalt selvoptagede fortællestil er det svært at finde ind til nogen form for kerne. Filmen er gennemført form over indhold.
Små og store malerier
Billederne taler utvivlsomt deres eget delikate sprog, efterhånden som kameraet glider forbi de mange "statuer" fra en tragisk tid og former små og store malerier med fokus på dybdeskarphed.
Godt skjult plot
Men denne skal tilfører ingen værdi til filmens troværdighed, og der er i hvert fald ikke meget alvor over det godt skjulte plot, andet end på et helt igennem overfladisk plan.
Overspændt
Dette forstærkes af det overspændte lyd- og musikdesign, der svinger mellem brummende uhygge og en lille håbefuld melodi i det fjerne.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2014, Estland, Krigsdrama, Historie, Børn på film, Drama, 76 min.
Dansk titel: Crosswind – hvor vindene mødes- Laura Peterson (Erna)
- Mirt Preegel (Eliide)
- Ingrid Isotamm (Hermiine)
- Tarmo Song (Heldur)
- Einar Hillep (Chairman of the Kolhkoz)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation