Baby's Day Out (1994)
Da tre klodsede forbrydere kidnapper en baby, kommer det helt bag på dem, at det bliver den lille krøltop, der sætter dagsordenen gennem storbyen.
KRØLTOPS-PJAT
En lille, pludrende krøltop på alle fire giver tre bøvede kidnappere baghjul. Det burde ellers ligge lige til en fyldt ble at få udbetalt de $5 mio. løsesum fra barnets forældre, men baby vil det anderledes.
Lagkagekomik
Med udgangspunkt i den billedbog, baby har fået læst højt af sin barnepige tusindvis af gange, kravler baby nemlig gang på gang fra kidnapperne, hvilket sætter de tre uheldige forbrydere i den ene lagkagekomiske situation efter den anden.
Børnevenligt
Filmen er urklassisk, børnevenlig falde-på-halen med oceaner af overgearede og usandsynlige, tilfældigt opståede situationer i storbyen. Det former en række halvhjertet morsomme scener, der dog i stor stil undergraves af den generelle hang til pjattet plathed.
Arketypisk dumt
Underkastet en evindelig genretypisk musik og arketypisk dumt karikeret skuespil er det svært ikke at blive træt af filmen. Men den fine timing i komikken og en nuttet baby sørger alligevel for en nærved tålelig oplevelse.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1994, USA, Komedie, Børn på film, Biler på film, 99 min.
Dansk titel: Alene i byen- Joe Mantegna (Eddie)
- Lara Flynn Boyle (Laraine Cotwell)
- Joe Pantoliano (Norby)
- Brian Haley (Veeko)
- Cynthia Nixon (Gilbertine)
- John Neville (Mr. Andrews)
- Mike Starr (Jojo Ducky)
- Neil Flynn (Cop)
- Fred Thompson (Dale Grissom)
- Anna Thomson (Mrs. McCray)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation