Into the Blue (2005)
To unge par dykker på livet løs ved Bahamas og støder på et flyvrag fuld af narkotika. Da bagmanden senere kræver godset retur, må dykkerne udtænke en plan.
I BØLGEN BLÅ
Ikke uden skum på bølgerne: "Into the Blue" er en badetøjs-thriller helt efter bogen. Veldrejede unge kroppe med perlende havvand kaster sig ud over rælingen i en evig søgen efter skatte på havbunden ud for Bahamas.
Et vrag fuld af stoffer
Men det går galt for filmens to unge par, da de støder på et flyvrag fuld af narkotika. For snart render de nemlig ind i stoffernes bagmand, der stiller dem et ultimatum.
Undervandsspænding
Flot fotograferet og med rigelig undervandsspænding. Så kniber det lidt mere med overfladespændingen, hvor intrigerne for alvor går hånd i hånd med klichéerne, efterhånden som skurkene (inkl. hajer!) går i kødet på de unge (og tvivlsomme) helte.
Smækre protagonister
Man hænger på – og det er den største kompliment, man kan give "Into the Blue". Den underholder i sit professionelle håndværk og er relativt afdæmpet spillet af de smækre protagonister.
I badebukserne
Fortællestilen forfalder heller aldrig til det ekstreme, men holder sig pænt i badebukserne, selvom en del af parforholdshistorierne forfalder til det ekstravagant platte. Således fylder filmmusikken heller ikke alle vådrum ud, og der er ind imellem plads til at tænke en tanke selv.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2005, USA, Action, Eventyr, Krimi, Skibe på film, Fly på film, Dyr på film, 110 min.
Dansk titel: Into the Blue- Paul Walker (Jared)
- Jessica Alba (Sam)
- Scott Caan (Bryce)
- Josh Brolin (Bates)
- James Frain (Reyes)
- Ashley Scott (Amanda)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation