Balladen om Carl-Henning (1969)

Kritikere og publikum var henrykte over Lene og Sven Grønlykkes alternative folkekomedie, da den kom frem i 1969. Ikke alene skildrede filmen begivenheder i en fjern og "eksotisk" del af Danmark, nemlig det sydligste Sønderjylland, den var også ganske anderledes i sin fortællestil og ikke mindst fotografering.
 

Enfoldig mejeriarbejder

Ægteparret Grønlykke skrev også manuskriptet til filmen om Carl-Henning: Den 18-årige, enfoldige mejeriarbejder, der dybest set lever i sin egen lille klokke. Han støtter sig meget til vennen Poul (Paul Hüttel), men Poul lever et helt almindeligt liv med forlovelse, gang i den og høj popularitet blandt andre.
 

Et natligt indbrud

Da Poul flytter til Aalborg for at søge nye udfordringer, kommer Carl-Henning pludselig til at stå på egne ben i den i forvejen ikke alt for begivenhedsrige lilleputby, og et natligt indbrud i en brandert hos arbejdsgiveren bliver begyndelsen til en nedtur for Carl-Henning.

Særpræget visuel stil
Fotograferingen er holdt i lette sort/hvide nuancer, og fotografen Jesper Høm benytter sig af et bevægeligt cinéma vérité-kamera, hvilket gør den visuelle oplevelse særpræget og - på en måde - poetisk.
 

Lokale amatørskuespillere

Bortset fra Jesper Klein og Paul Hüttel - begge foruroligende unge - er broderparten af skuespillerne lokale amatører, og dét kan mærkes. I det store og hele fungerer det acceptabelt, men omtrent hver anden spiller glor konsekvent ind i kameraet, og så forsvinder lidt af magien.

Styrken er den fotografiske detalje
Det er i den fotografiske detalje, man bliver mest grebet af filmen. Helt enkle scener kan blive ekstremt smukke i Jesper Høms linse. Til gengæld passer den tunge og lidt klodset samfundskritiske historie dårligt til den flotte skal, og det lykkes ikke at blive rigtig indfanget af de dramatiske begivenheder. Jesper Klein er i kraft af sine ubetalelige ansigtsudtryk og en let foroverbøjet gangart helt vidunderlig i hovedrollen.