Kvinden der drømte om en mand (2010)

Per Fly er her ovenpå trilogien: Bænken (2000), Arven (2003) og Drabet (2005) desværre helt uden vinger, og "Kvinden der drømte om en mand" er svær at sluge.

Situationsfornemmelse
Man føler, at filmen er et udtryk for manglende situationsfornemmelse. Per Fly kender i hvert fald ikke helt sin besøgelsestid, og begivenhederne og skuespillet er tungt melodramatiske, grænsende til det teatralske.
 

Tages med storm

En kvindelig modefotograf med internationalt omdømme har en mand og et barn i Danmark. Hun er meget af tiden i udlandet, og i Paris møder hun en sexet polsk underviser, der tager hende med storm.

Svært at holde hemmeligt
Nu er fotografen leveret, og den følgende tid går med at blive bollet i alle tænkelige og utænkelige situationer og omgivelser. Men hvad med familien? Hvordan skal hun blive ved med at holde det hemmeligt?
 

Et kollaps

Da mand og barn tager med til Polen på en opgave, går det galt. Det er ikke længere muligt for fotografen at holde sine liderlige eventyr hemmelige. Men forude venter den værste afsløring af dem alle - en afsløring, der kan få fotografens hverdag til at kollapse totalt. Undervejs er det de nedre regioner, der er i fokus hos kvinden. Hun drømmer om en mand - og dette skal tolkes på flere plan.

Opblussende liderlighed
Ikke alene drømmer hun om natten om netop dén mand, hun møder og senere har sex med. Hun drømmer også i dagtimerne om mand og mandighed, om at blive taget og kneppet godt og grundigt, og hendes i filmens kontekst umotiverede opblussende liderlighed udpensles til de værst tænkeligt pinlige scener (der vel at mærke er ment helt gravalvorligt).
 

Liderlighed på bristepunktet

Når det hele tilspidses, og liderligheden er på bristepunktet, er Per Fly den helt rette til at servere en scene som den i kælderen under handelsskolen i Polen, hvor fotografen efter et mislykket blow job tigger og beder om at blive pulet - til filmisk opskruede violiner og svulstig kameraføring.
 

Stor appetit på sex

Fly har selv udtalt, at filmen skal vise, at også kvinder kan have en stor appetit på sex. Al ære og respekt! Men hvorfor gøre både kvinden, der drømte om en mand og alle blandt publikum forlegne ved at udspy regulær følelsesporno?

Fatalistisk fortællestil
Flys fatalistiske fortællestil med cirklende kamerabevægelser, sirlige perspektiveringer og filmmusik i rigelige mængder udvikler sig i den alt for konstrueret retning, der ikke tjener filmens bedste.

Hektisk instruktion
De narrative og stilistiske tilvalg følges til dørs af den hektiske personinstruktion, komplet med Sonja Richters akavede gangart i høje hæle. 

Ikke talentet der trykker

Der er dygtige skuespillere i de bærende roller. Sonja Richter skriger dog så hjerteskærende overdrevet primalt, at ekkoet klinger mere hult end brutalt.