Englen i sort (1957)

Ganske vovet 50’er-film, der bl.a. viser Poul Reichhardt og Helle Virkner i fræk omfavnelse og Virkner i pop-op-bh lidt oppefra! Temaet er da også både frækt og frivolt – men desværre formidles stoffet stort set uden tæft og drukner i mudder.

Gode betingelser
Helle Virkners smukke og charmerende (og tidligere prostituerede!) Betina har i tre år været gift med psykiateren, Hass Christensen overlæge Arne Brant. De sidder i gode kår, har en yndig lille datter, og de skulle således have alle betingelser for at leve lykkeligt i deres komfortable villa.

En rastløs kvinde
Men Betina er rastløs. Året rundt ofrer hun sin tid – og mandens penge – på at hjælpe samfundets nødstedte. Det er blevet hendes passion at være med i hjælpekomiteer og at være leder i det filantropiske arbejde. Den raffineret elegante, altid sortklædte kvinde, denne "engel i sort", bliver beundret for sin opofrelse.

Følelser i klemme
Rastløsheden kommer dog også til udtryk på et mere kødeligt plan, og snart har Betina indledt et forhold til sin tidligere alfons, Poul Reichhardts Lennart Sommer. Det udvikler sig til en rodebutik af følelser i klemme på kryds og tværs, og Betina må sande, at hun ikke kan have både mænd, børn og luksusvilla.

Potentialet er tabt
"Englen i sort" har potentialet til at bevæge sig lidt ud over dansk standard. For det første er filmen optaget helt og holdent on location, hvilket bibringer megen autenticitet på billedsiden. Men fine tidsbilleder er stort set det eneste, der kommer ud af Kjeld Arnholtz’ fotografering. Den reelle udnyttelse udebliver.

Kvinde med egen dagsorden
For det andet er historien alt andet end samtidigt gennemsnitlig, i hvert fald hvis man ser på råmaterialet: Kvinde med egen seksualitet og gennemgribende ulyst til at lade sig nøje med én mand og en standardtilværelse i normativ samfundsidyl.

Lidt vildskab
Helle Virkner udstråler i de bedste scener lidt af den vildskab, som filmen generelt mangler. Men der bliver ikke taget ordentlig fat, og de alternative tendenser forsvinder som dug for solen i et tiltagende hysterisk plot uden meget kant. Både Emil Hass Christensen og Poul Reichhardt er tamme som hundjævlens ofre – Reichhardt er mindst ligeså utilregnelig som den kvinde, han ligger i med, og også han er helst videre i teksten.

Kvælende musik!
En helt absurd kvælende virkning på filmoplevelsen har Arne Lamberts musik, hvis i øvrigt velkomponerede tema gentages i én uendelighed, så det til sidst bliver en pest uden lige at lægge øre til. Der var ikke mange roser til Sven Methlings film i samtidspressen: "Usandsynlig dansk folkekomedie med gode præstationer," var bl.a. de mere positive overskrifter.

"Djævelsk kedeligt"
Ellers lød det: "Djævelsk kedeligt", "Trist og tragisk", "Ren prostitution", "Burde faa selv en engel i sort til at blive hummerrød over det hele", "Det er uden konkurrence den kedeligste film, der er fremstillet af dansk arbejde. Den må premieres paa en eller anden maade" og "Dødssyg trompet." Med sine lige knap to timers spilletid opleves "Englen i sort" som en god halv time for lang.