Pu-239 (2006)

    En arbejder på et russisk atomkraftværk bliver voldsomt bestrålet og går den sikre død i møde. Han stjæler plutonium for at sikre sin families fremtid.


    TEATRALSK STRÅLING

    Russisk handling, dansk islæt: "PU-239" har Nikolaj Lie Kaas i en birolle og Eigil Bryld som cheffotograf. Det er desværre også noget af det mest saftige, der er at fremhæve ved denne mærkværdigt dekadente atombestrålingsthriller – hvilket kun kan undre sig med den klart hårrejsende historie.

    Dødeligt bestrålet
    En arbejder på et atomkraftværk bliver dødeligt bestrålet under en ulykke og vakler snart omkring med blod ud af alle åbninger. I et desperat forsøg på at fremtidssikre kone og barn stjæler han en håndfuld plutonium og forsøger herfra ihærdigt at sælge det til en grum bagmænd (Nikolaj Lie Kaas).

     

    Som en anden selvmordsbomber

    Stoffet har han spændt fast til sit bryst som en anden selvmordsbomber. Grumme bagmænd er sjældent rigtig til at tale med, men det gør måske ikke så meget, når døden alligevel står for døren?

    Tiltagende vulgaritet
    Mest nerve får vi i filmens begyndelse, hvor a-kraftværkets umiskendelige uhygge indfanges med en vis virkning. Herefter fortaber det hele sig i pinligt eksekverede russiske dialekter, oceaner af uskøn filmmusik og en generelt tiltagende vulgaritet.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2006, USA, Thriller, Drama, Børn på film, 97 min.

    Dansk titel: The Half Life of Timofey Berezin
    Instr: Scott Z. Burns Prod: Miranda de Pencier, Guy J. Louthan, Charlie Lyons, Vlad Paunescu Manus: Scott Z. Burns Baseret på: novelle af Ken Kalfus Foto: Eigil Bryld Klip: Tatiana S. Riegel, Leo Trombetta Mus: Abel Korzeniowski