Stranger Than Fiction (2006)

Skæv og fantasifuld komedie med en meget veloplagt Will Ferrell som skatte-funktionæren Harold Crick, der pludselig hører en høj og irriterende fortællerstemme, der dikterer hans liv forud og bagud.

Stemmen får ansigt
Crick opsøger en litteraturprofessor, der er en af de få, der ikke mener, at Crick er ubetinget vanvittig. Men først da stemmen får et ansigt i form af succesforfatteren Karen Eiffel, begynder skatte-arbejderen at kunne se en mening med det hele. Sådan da...

Afdæmpet spil
"Stranger Than Fiction" holder vand trods sit noget fantastiske plot, først og fremmest som følge af det herlige og afdæmpede spil fra Golden Globe-nominerede Farrell – samt Dustin Hoffman i birollen som litteraturprofessoren.

Klassisk manisk fremstilling
Emma Thompson er også fin, men lige en tand for skinger i den klassisk maniske fremstilling af en flamboyant forfattertype. Brikkerne falder på plads i en skønsang af feel good, og det bliver filmens største svaghed, at den tager sig selv og sit science fiction-tema lidt for alvorligt.

Outreret historie
Ikke at man havde ønsket sig en mere lalleglad komisk fremstilling, men det er svært helt at købe den outrerede historie. "Stranger Than Fiction" vinder dog på sin fint afmålte og underspillede tone, hvor musikken også er relativt nedtonet.