Das Goebbels-Experiment (2005)

Dette ganske enestående dokumentariske benarbejde former en ligeså enestående politisk, personlig og historisk dokumentarfilm.

Goebbels egen historie
Med udgangspunkt i Joseph Goebbels dagbøger – dem førte han fra ungdomsårene i 1920'erne og helt frem til nazisternes nederlag i 1945 – fortæller Goebbels "selv" sin historie gennem Kenneth Branaghs fortællertstemme og et hav af arkivfilm.

Særegen "selvbiografi"
"Das Goebbels-Experiment" er en temmelig overset dokumentarisk perle, der både i sin metode og i indholdet formidler Goebbels i en særegen tilnærmet "selvbiografi".

Sinds- og verdensstemninger
Dette er muligt bl.a. fordi Goebbels' dagbøger emmer af både sinds- og verdensstemninger. Altid havde han fingeren på pulsen omkring sig og brugte sine evner i en politisk signifikant karriere, men med en velkendt fordrejet hjerne.

Velgennemtænkt formel
Filmen afviger ikke fra sin velgennemtænkte formel. Det er Goebbels, der dikterer, og det er arkivfilmen der farver dokumentaren og den i forvejen farverige og absurd dedikerede politiker.

Unikt arkivmateriale
Her er både de helt store og velkendte taler, men filmen rummer også en lang række unikt arkivmateriale, der bl.a. fanger Goebbels i mere afslappede situationer.

Fordrejet idyl
Samtidig er der opnået adgang til propagandaministerens sommerbolig Bogensee lidt uden for Berlin for at perspektivere de idyllisk fordrejende optagelser med de stadigt funktionelle elruder, der med et tryk på en knap kunne gå ned i gulvet.

Skæbnen til dørs
Filmen følger skæbnen til dørs, da vi ser de forkullede rester af Goebbels-parret og de forgiftede børn på rad og række i Rigskansliets baghave.

Hypnotiserende
"Das Goebbels-Experiment" er en hypnotiserende dokumentarisk oplevelse, der dog havde stået en hel del mere råt og effektivt, hvis originalmusikken havde holdt sin kæft langt oftere.