American Graffiti (1973)

Før han kastede sin kærlighed - og hermed hele filmkarrieren - på Star Wars, nåede George Lucas at instruere to ganske interessante og anderledes kunstnerisk ambitiøse film. Debutfilmen THX 1138 (1971) var ambitiøs science fiction, mens "American Griffitit" med rette er blevet til en af de helt store ungdomsfilmklassikere.

På kryds og tværs

I "American Graffiti" flakker en gruppe amerikanske teenagere rundt i gader og stræder - gerne i lækre biler. Der er drømme om kærlighed på kryds og tværs, men mange tilnærmelser ender akavet. Imens er stemningen spændt - det er på en måde sidste nat med kliken, for snart vil vidt forskellige universitetsstudier skille de fleste af dem ad.

Drømme om fremtiden

"Sidte nat med kliken" er også filmens danske titel, og handlingen centrerer sig da også om en lille gruppe netop færdigudklækkede gymnasieelever. Hver har de egne drømme for fremtiden, hvis ikke for denne specifikke sidste nat med kliken.

Gnisten udnyttes

Egentlig er der ikke ret meget mere handling at referere. Man kan sige at George Lucas udnytter gnisten, der får bålet til at brænde mellem de dygtige unge skuespillere. For der skal ikke så meget mere til end de små og store længsler, frustrationer, kærlighedserklæringer, konflikter og konkurrencer.

Tidløst og forbilledligt

"American Graffiti" står både tidløst og forbilledligt enkelt den dag i dag. Her er ikke smurt tykt på i ret mange sammenhænge - dramaet får lov at forme sig selv over et simpelt tema med variationer, og man mærker den markante energi i hele produktionen.

Troværdigt tidsbillede

Lucas er meget dygtig til at flette et troværdigt tidsbillede, der ikke gør vold på alt det stereotype. Udnyttelsen af gadebilledet om natten er fremragende, og de mange location-optagelser bl.a. fra biler bidrager til den konstante puls og energi, der gør filmen så levende.

Masser af evergreens

Der er masser af tidstypiske popsange og evergreens - den ene fletter nærmest noder med den næste - og det er elegant gjort: Meget af musikken træder ind og ud af handlingen, så egentlig bliver tonerne aldrig kvælende.

Helt igennem sympatisk

Særligt Richard Dreyfuss er velspillende på det unge hold - en enkel, uspoleret og helt igennem sympatisk ung mand på tærsklen til voksenlivets frustrationer.