Das Fernsehen unter dem Hakenkreuz (1999)
Nazisterne producerede regelret og "arisk" live-fjernsyn til de få og udvalgte, mens de var med magten.
FASCINERENDE TV-HISTORIE
Et skævt og unikt blik på nazismen fra nazisternes egen synsvinkel. I storhedstiden sendtes live-tv til de få og udvalgte med et tv-apparat. Og det giver et helt særligt indblik i den samtidige reportageform, live-propaganda m.m.
Hvad sagde speakeren?
For hvordan talte speakeren egentlig, når Adolf Hitler var på vej i bil mod en folkemængde – når det hele ikke var total-iscenesat og med manuskript fra højeste sted? Og hvordan tager Göring og Himmler m.fl. sig ud til afslappet frokost på Görings "fort" Carinhall uden for Berlin?
Speer udtaler sig
Dokumentaren bringer sågar (ufrivilligt komiske) interviews med topnazister, hvoraf den mest prominente Albert Speer kort standser sin bil for at udtale sig om arkitekturen omkring partidagene i Nürnberg.
Sjældent indblik
Et anderledes og sjældent indblik, der i Michael Klofts kyndige og historisk saglige iscenesættelse former en af de mere farverigt perspektiverende dokumentarer om Det Tredje Rige.
Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1999, Tyskland, Dokumentar, Dokumentar: nazismen, 55 min.
Dansk titel: Television Under the Swastika- Joseph Goebbels (Sig selv (arkivfilm))
- Hermann Göring (Sig selv (arkivfilm))
- Heinrich Himmler (Sig selv (arkivfilm))
- Adolf Hitler (Sig selv (arkivfilm))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation