L' âge atomique (2012)

Nattelivets fascinations- og tiltrækningskraft er instruktør og manuskriptforfatter Héléna Klotz' helt store clue i dette en time lange portræt af to franske teenagerdrenge. Drengene er forventningsfulde på vej i byen en sen aften, og livet er jo forrygende enkelt, så længe man drikker en sej kombi af energidrik og stærk spiritus?

Kroppe vrides i dans

På et diskotek bliver kroppene vredet i dans, mens regnbuens farver overstrømmer dansegulvet: Guf for et dygtigt team af fotograf og lyssætter - og en af filmens mest markante styrker. Hele filmen udspiller sig i nattemørke, så byens lys er kilden til stemning.

Homoseksuelle undertoner

Det er ret tydeligt for det trænede øje, at der er homoseksuelle undertoner i venskabet mellem Victor og Rainer, også selvom Victor mest af alt er opsat på at få scoret en dame på diskoteket. Men hans evner udi denne kunst skal vise sig mest af alt komiske. Så kan de to drenge i stedet fokusere på, at de vist dybest set er forelskede i hinanden.

Spændingerne under overfladen

"L'âge atomique" er langt fra nogen actiondrevet film, for spændingerne ligger mere under overfladen. Men det er ganske vist, at der er stof til små vulkanudbrud i de spændinger, der har hobet sig op - ikke mindst de seksuelle - og selvom filmen ikke giver sig i kast med det eksplicitte, er energien elektrisk.

Lige en tand for meget

Meget af handlingen er i en eller anden form for musikalsk vold. Selvfølgelig de mange disko/beat-numre på dansegulvet, men også i form af Ulysse Klotz' originalmusik, der oftest er trådt tilbage i lydbilledet, men som alligevel tilfører filmen lige en tand for meget dikterende stemning.