The Hunger Games (2012)

Sammenhængende film:
The Hunger Games (2012)
The Hunger Games: Catching Fire (2013)

Første kapitel i den verdensomspændende bog/film-succes om teenageren Katniss Everdeen slår tonen an: Uophørlig eventyrlig spænding med et ungt publikum i kikkerten.

Dødelig kamp i fri luft
Vi er et stykke ude i fremtiden i en slags postapokalyptisk USA. Hér skal man jo have tiden til at gå med et eller andet, så hvert år udvælges 24 tilfældige teenagere til en dødelig kamp i fri luft, en slags gladiatorkamp i en udvidet arena.

Det længste strå?
Kun den stærkeste overlever, og da Katniss-pigen melder sig frivilligt for at skåne sin lillesøster, kan man jo kun håbe, at hun trækker det længste strå...

Kløgtig pige
I kampen på liv og død er det bedre at være kløgtig end et muskelbundt, og Katniss’ evner med bue, pil og snarrådighed skal vise sig at hjælpe hende langt.

Et ungt publikum
"The Hunger Games" er dét stof, en succes er gjort af. I hvert fald når man holder sig for øje, at publikum primært er "store børn og små unge". Filmen leverer kanten-af-stolen-spænding i nærved to og en halv time uden at afvige fra sin eventyrlige formel.

En anelse dilettantisk
At serveringen af de ungdommelige blodstænk, svedperler og tårer er en anelse dilettantisk midt i al virakken, er der næppe mange, der lægger mærke til. Filmen suger så meget energi ud af sit eget eventyrunivers, at der opstår et vakuum udi det let ufrivilligt komiske.

Opfindsomt setup
"The Hunger Games" mister dog aldrig troværdigheden. Det opfindsomme setup ædes råt, men mister pusten, når der forfaldes for meget til god/ond-kliché eller teenagekærlighed.

Hårdpumpet og mindeværdigt
Alt i alt en hårdtpumpet og mindeværdig genrefilm med gode pauser i underlægningsmusikken og unge-skuespil, der er en tand over det hæderlige.