Arrival (2016)

Hvad vil de os, de mærkelige væsner fra det ydre rum? Det er vel et af de allerstørste tænkte eksistentielle spørgsmål, og tænk nu hvis pludselig verden en dag stod i dén situation, at aliens fra det ydre rum var landet på kloden!

Intenst drama

Det er virkeligheden i Denis Villeneuves særdeles intense drama med den komprimerede titel "Arrival". Jorden har fået besøg af en hel række ens udseende rumfartøjer, der svæver meget tæt over jorden på flere forskellige lokaliteter.

I første parket

Snart er hele det tunge skyts af militær, agenter og specialister samlet. I USA bliver den førende sprogekspert dr. Louise Banks tilkaldt. Hun skal på så kort tid som overhovedet mulig forsøge at knække de fremmedes sprog - hvis de da har sådan et - og det kræver, at hun kommer helt frem i første parket i rumskibet.

Enorme sorte tingester

Filmens rumskibe er ikke på nogen måde det, man forbinder med et klassisk fantastisk et af slagsen. Her er der kræset lidt mere for fantasien, og det fungerer faktisk meget overbevisende med de enorme sorte tingester, hugget ud i granit og med en ganske særlig tyngdekraft.

Venner eller fjender?

Selve mødet med de blæksprutte-inspirerede aliens foregår foran en gigantisk glasvæg. Her er det Banks' opgave at få vristet oplysninger ud af "dyrene", før det tunge skyts på verdensplan sættes ind med fuld risiko. Måske kommer de som venner!

Fint bygget op

Stemningen op til mødet med "de ottebenede" og selve interaktionen er meget fint bygget op. Og dramaet krydres betragteligt af den generelle dimensions-forvirring, der opstår ud af Louise Banks' tidligere (eller er det fremtidige) oplevelser med at have mistet en datter til kræften.

For forklarende

Gassen går noget af ballonen, efterhånden som møderne med de fremmede gentages, og filmen i øvrigt forfalder mere og mere til det kosmisk forklarende. Velspillet og med meget flot scenografisk arbejde og visuelle effekter, men filmen tynges i alt for høj grad af den overdrevne brug af underlægningsmusik.