House of Cards [5] (2017)

Sammenhængende i denne serie:
House of Cards [1] (2013)
House of Cards [2] (2014)
House of Cards [3] (2015)
House of Cards [4] (2016)

House of Cards [5] (2017)

Mere af samme skuffe - og lidt for meget, vil nogen indvende. 5. sæson af "House of Cards" afviger nemlig ikke fra sin dygtige formel, og det kan synes uvarieret. Men fordyber man sig i det politisk forkrampede, der serveres så uhyre teknisk lækkert, er det svært ikke endnu engang at lade sig forføre af tretten kapitler i selskab med hr. og fru Underwood.

I orkanens øje

Vi er i orkanens øje: præsidentvalgkamp i USA. Her har Francis Underwood mulighed for at genvinde posten, og denne gang med hustruen Claire ved sin side som vicepræsidentkanidat. Men de er oppe mod en hård modstander - den ranke, unge republikaner, Will Conway. Længe ser det faktisk ud til at gå helt skævt, men mon ikke Det hvide Hus har et par esser i ærmet?

Lækkert

Det særligt vindende ved den narrative stil i "House of Cards"-serien er den udtalt jordbundne, lækre, detaljemættede og fløjsbløde visuelle delikattesse-indpakning. Her er ikke sparet på noget, og i det allermest intense øjeblikke går det serielle op i en højere enhed i pagt med tilskueren. Det er særligt, når psykologien bag får lov at gnistre i samspil med formidlingen - hér stærkest når scenerne er uden underlægningsmusik.

Det glade politiske vanvid

Det glade politiske vanvid tager helt som forventet til, men det gør formidlingsstilen heldigvis ikke, og det former en 5. sæson, der står betagende fast ved sig selv og sine sæsonsøskende. Stadig er det præsidentparret og deres nærmeste rådgiver, der står for det allermest funklende skuespil, men der er også små perlestunder at hente fra birollelisten, ikke mindst Joel Kinnamans portræt af den glimtvis vanvittige modkandidat.