John Wick: Chapter 2 (2017)

Sammenhængende film:

John Wick (2014)

John Wick: Chapter 2 (2017)

John Wick: Chapter 3 - Parabellum (2019)

Et lille skridt op af dyndet men stadig en ufattelig tyndbenet, udvandet actionaffære. "John Wick: Chapter 2" lider under en stort set ikke-tilstedeværende historie og skal således tage alle stik hjem alene på den velkoreograferede og underholdende action, og dét holder alt for hårdt.

Højt teknisk niveau

Der er ikke en finger at sætte på filmens meget høje tekniske niveau. Flot fotograferet af danske Dan Laustsen i en udfordrende heksekedel af tunge våbnskyts og begivenhedsrig hævntørst. Klippene er ofte ekstremt hurtige, og scenografien er holdt i en stramt æstetiseret og smittende delikat diminutiv skala, der på mange måder matcher titelfigurens ordknappe effektivitet.

Kollektivt-sadistisk tilfredsstillelse

Her har vi altså formlen til filmens noget uslebne succes - formen og indpakningen holder, og der er en mærkværdigt kollektiv-sadistisk tilfredsstillelse over Wicks 100 % succesrate, når han omgås bag- og muskelmænd. Det er bastant og totalt kompromisløst, og man kan ligeså godt glemme at tælle, hvor mange kugler Wick sender gennem hjerner i denne film.

Forsvindende plot

Det nærved forsvindende plot er dog en total håbløs klods om benet på dette andet kapitel i en sikkert ongoing strøm af Wick-film: efter lidt over to timer i selskab med ladte pistoler af forskellig kaliber, undrer man sig såre over manglen på blot den mindste smule substans. Selvfølgelig er Wick en hårdt såret mand (han har mistet alt på nær sin trofaste hund), men så er der heller ikke mere i det.

Musik ud over det hele

Helt som forventet pumper underlægningsmusikken i næsten samtlige minutter, så man bliver helt paf, hvis der pludselig opstår en scene med plads til filmmagiens og skuespillernes egne udstrålinger. Keanu Reeves skal ved gud ikke spille på noget ret stort register, men nogen dybdeinteressant rolle kan man i hvert fald ikk beskylde John Wick for at være.