Ant-Man (2015)
En lidt forhutlet indbrudstyv med rod i familielivet trækker i en ganske særlig dragt, der kan give ham uanede kræfter, når han har myrestørrelse.
FINURLIG ACTION
Endnu en superheltefilm baseret på tegneserier fra Hollywood. Men hvad, skidtet sælger, og når man får lidt substans med, som tilfældet er med "Ant-Man", så bærer man gerne over med den hyperkommercielle tendens.
Sød historie
Først og fremmest rummer filmen en sød historie med en meget fin præstation af Paul Rudd i titelrollen. Når han ikke lige er Ant-Man - og det kommer vi til - er han den netop løsladte indbrudstyv Scott Lang, der ikke må se sin datter og som forsøger at finde mening med tilværelsen.
Et ganske særligt kostume
I kulissen rumsterer den pensionerede videnskabsmand, Michael Douglas' Dr. Hank Pym. Han ser muligheder i Scott, for nu er det på tide at få afprøvet det helt særlige kostume, der kan give en mand superkræfter, når først han er skrumpet til myrestørrelse.
Djærve myrevenner
Så snart er Scott blevet bekendt med de fantastiske evner, han kan opnå ved blot at trykke på en knap. Men der er også store farer forbundet med at være myrestørrelse. Kunsten er at alliere sig med det virkelige livs myrer - for de er djærve og hjælpsomme!
Familievenlig humor
"Ant-Man" er mest letløbende og charmerende, når begivenhederne udspiller sig i menneskehøjde. Her kan man ud over Rudds fine præstation glæde sig over en kærligt balanceret Michael Douglas og en række familievenlige humoristiske drejninger på de dramatiske begivenheder.
Heksekedel i myreverdenen
Når filmen går i myre-mode, og det gør den immervæk ofte, går der bogstavelig talt tegneserie i filmen - på den helt uoverskueligt myrekrybende måde med ekstreme computeranimerede heksekedel-oplevelser. Ind imellem er det bare fest og farver, men ofte mister filmen hér sin balance.
Over middel i genren
Så må man bare glæde sig, til handlingen returnerer til mere velkendte størrelsesforhold, for her fungerer "Ant-Man" afgjort over middel i genren - selv med Christophe Becks lidt vel rigeligt dominerende underlægningsmusik i alle kanaler.
Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2015, USA, Action, Eventyr, Komedie, Dyr på film, 117 min.
Dansk titel: Ant-Man- Paul Rudd (Scott / Ant-Man)
- Michael Douglas (Dr. Hank Pym)
- Corey Stoll (Darren / Yellowjacket)
- Bobby Cannavale (Paxton)
- Anthony Mackie (Sam / Falcon)
- Michael Peña (Luis)
- David Dastmalchian (Kurt)
- John Slattery (Howard Stark)
- Martin Donovan (Mitchell Carson)
- Joe Chrest (Frank)
- Rick Avery (Helicopter Pilot)
- Chris Evans (Steve / Capt. America)
- Jordi Mollà (Castillo)
- Sebastian Stan (Bucky Barnes)
- Bradley Bowen (CIA Agent)
- Doug Stroup (Restaurant Patron)
- Alex Chansky (Armed Guard)
- Jean Louisa Kelly (Buyer)
- Joseph Aro (Gangster)
- Wood Harris (Gale)
- Judy Greer (Maggie Lang)
- Hayley Atwell (Peggy Carter)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation