An Innocent Man (1989)

Ikke helt ueffent retfærdighedsridt med det veltrimmede overskæg Tom Selleck i hovedrollen som den fredselskende flymekaniker, der kommer tre år i fængsel, fordi et par korrupte betjente har dummet sig.

Helt efter bogen
"An Innocent Man" udvikler sig helt efter bogen: Først idyl, så ugerning, så fængsel, så hævn og retfærdighed. Filmen fungerer afgjort bedst til og med afsonet fængselsstraf.

Fuldblodsamerikansk etik
Herefter begynder alle overdrivelserne og klichéerne at mase sig på, understøttet af fuldblods amerikansk etik og moral – og med udfladende skuespil.

Flot fotografering
William A. Frakers fotografering indrammer historien langt flottere, end det måske umiddelbart ville forventes. Med spidsfindige vinklinger og perspektiveringer – og smukke "frihedsdrømmerier", som da vores uheldige hovedperson står højt til vejrs over fængselsgården og kigger over mod de nærliggende sneklædte bjerge.

En sikker formidler
I Tom Selleck har filmen en sikker formidler af den kerneamerikanske og ultramaskuline arketype, der nok må tage sin uretfærdige straf, men som heller ikke viger af vejen for hårdhed, når fængselslivets alvor melder sig.

Fladpandet skrevet
F. Murray Abraham har en fin optræden som en af meget få sympatiske indsatte, mens David Rasches og Richard Youngs korrupte politimakkerpar ærlig talt er noget fladpandet skrevet.

Fint fængselsportræt
"An Innocent Man" huskes afgjort bedst for sit fine og relativt afdæmpede fængselsportræt. Her er detaljerne i mobning, klikedannelse, vold og psykisk terror kvikt lagt i hænderne på de implicerede.

Moral-underbyggende musik
Til gengæld sovses fortællingen voldsomt ind i en moral-underbyggende musik af Howard Shore – især når uretfærdigheden skal forstærkes, eller hævntemaet tilspidser sig mod det alt for overspændte klimaks.