Rabbit-Proof Fence (2002)

Phillip Noyces "Rabbit-Proof Fence" er en rigtig australsk natur-spændingsfilm baseret på virkelige hændelser. Filmen bærer positivt præg af inspiration fra Peter Weirs film, bl.a. Picnic at Hanging Rock (1975), men har ikke samme narrative disciplin og fængslingskraft.

Dannede menensker
"Rabbit-Proof Fence" er baseret på virkelige hændelser, hvor mange børn af aboriginere i 1930'erne blev indfanget af de hvide og placeret i særlige lejre, hvor de gerne skulle blive mere "hvide" og dannede mennesker.

Flygter fra lejren
Men tre søstre flygter fra lejren, og den ældste søster på 14 år har så godt styr på verdenshjørnerne og farerne ved at blive opdaget af sporeren, der følger dem, at lejrchefen sidder tilbage med en meget lang næse.

Bedre opbygning efterlyses
Filmen er primært centreret om pigernes flugt. Hvad der kommer forud med tilfangetagelse og lejrliv fylder ikke meget i handlingen. En anderledes vægtning havde givet historien mere fylde, og spændingen var bygget endnu bedre op.

Visuelle lækkerier
Der er masser af lækkerier i indfangelsen af de tørre australske landskaber – visuelt har "Rabbit-Proof Fence" al den nerve og elegance, man kan ønske sig.

Brutalt lyd-overgreb
Til gengæld er lydsiden et stort handicap: Et særligt brutalt overgreb udgør den enormt udbredte underlægningsmusik. Den kvæler ikke alene naturens egen vildskab, men også filmoplevelsen som helhed!

Uudnyttet potentiale
Skuespillet er troværdigt, også fra de ukendte børn, men tilbage sidder alligevel følelsen af, at det højdramatiske potentiale – ikke mindst omkring opførelsen af det absurd lange hegn – ikke tilnærmelsesvis er udnyttet godt nok.