Miracle on the Mountain: The Kincaid Family Story (2000)
En dysfunktionel familie styrter ned med deres privatfly i bjergene og er både oppe imod naturens og hinandens luner.
LATTERLIGE INTRIGER
Baseret på virkelige hændelser, men der er nu ikke ret meget virkeligt over denne flade tv-dramatisering: Familien Kincaid flyver over bjergrige egne i et lille privatfly, da uvejr tvinger dem til at nødlande i snedyngerne. Overladt til naturens og egne luner må familien nu vente tålmodigt på, at nogle måske finder dem.
Ikke meget positivt
Se, dét lyder jo meget godt! Bjerge med sne på, storm og overlevelse i kulden. Men det eneste positive, der reelt er at sige om denne tv-film er imidlertid, at den rummer en håndfuld pæne billeder af naturens vildskab.
Latterlige intriger
Filmen drukner bogstavelig talt i latterlige intriger og klichéer. Selv ikke overladt til moder Jord kan familien Kincaid enes om de helt basale ting, og det fyger gennem den frostklare luft med beskyldninger, suk, støn og bedrevidende kommentarer.
En snarrådig herre
Heldigvis er farmand Kincaid en snarrådig herre, der ved et og andet om overlevelse i vildmarken. Imens kan mor forsøge at mægle og sætte på plads, når bølgerne går højt.
Uhyggeligt primitivt
Meget af tv-filmen er uhyggeligt primitivt stykket sammen, komplet med "eksterne" optagelser af laviner og andre billige studiescener. Og så er det rent ud sagt grinagtigt med de mange gumpetungt skrevne replikker, suppleret med tilsvarende tyndt skrevet underlægningsmusik.
Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2000, USA, Drama, Fly på film, Bjerge på film, 90 min.
Dansk titel: Miracle on the Mountain: The Kincaid Family Story- Patty Duke (Anne Kincaid)
- William Devane (Tom Kincaid)
- Natasha Melnick (Susan Kincaid)
- Kaj-Erik Eriksen (Rick Kincaid)
- Elisabeth Rosen (Carla Kincaid)
- Kevin McNulty (Dave, Airfield Official)
- William Sanderson (Helicopter Pilot)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation