I Gaar og i Morgen (1945)

"I Gaar og i Morgen" blev maaske nok en Fiasko. Men hvis man interesserer sig for Film.. hvis Filmen altsaa er mere end et Middel for En til at slaa en Time ihjel, saa bør man alligevel gaa ind og se Christen Juls Værk."

Episodisk film
Således skrev en anmelder ved premieren på denne episodiske danske spillefilm, en af de sidste med biografpremiere under tyskernes besættelse (12. februar 1945.)

Spredt fægtning
Filmen er i vid udstrækning spredt fægtning, og det store persongalleri med deres tilhørende divergerende episoder har ikke ret meget vægt i den samlede oplevelse. Faktisk er det ualmindelig vanskeligt at fastholde interessen, i hvert fald lykkes det kun i episodiske glimt.

Hårdhændet ledelse
Johannes Meyers direktør Albrechtsen, der leder et stort entreprenørfirma, er en hårdhændet og hensynsløs forretningsmand. Han viger ikke tilbage for tvivlsomme transaktioner, når de tjener hans interesser.

I skarp konflikt
Netop på dette grundlag kommer han i skarp konflikt med sin medarbejder gennem en årrække, Ejner Federspiels civilingeniør Humlegaard, og konflikten fører til, at Humlegaard forlader firmaet. Vi følger nu i filmen de vidtrækkende – og spredte – konsekvenser af Albrechtesens brutale handlemåde.

Tæt på sammenstød
En af de både spændende og veltimede episoder centrerer sig om Asbjørn Andersens nærved katastrofale sløvsind på sporskiftearbejde hos Statsbanerne. Som den med frygtindgydende fynsk(?) accent-belemrede trafikassistent Hylke er hans akutte kærestesorgsdepression tæt på at koste et sammenstød.

Lækkert og effektfuldt
Hér får vi lækker og effektfuld togfotografering, en regulær spændingsopbygning med interessante passagerkarakterer (bl.a. introduceres i denne sammenhæng Preben Lerdorff Ryes styrmand Andersen).

På kort orlov
Faktisk får vi her en af de yderst sjældne scener i dansk besættelsestidsfilm, der direkte handler om krigen. Andersen er på kort orlov og frygter for sit liv, når han igen skal på søen. Mens han er landkrabbe, vil han også gerne opleve noget spændende... helst noget med kvinder.

Amputeret i mål
Der er andre tilløb til vedkommende småhistorier, men det bliver ved tilløbene, og filmen kommer mærkeligt amputeret i mål. Kai Rosenbergs musik er ikke ueffen og har en vis tæft, men den udvikler sig også ofte til at blive en alt for dikterende vejviser på stemningsfronten.

Pressen skrev:
Pressen skrev: "En Fiasko, som man ubetinget bør se", "Forvirret, kaotisk Drejebog ødelagde Christen Juls Film, men der er Finhed i den, trods alt", "Et mislykket Forsøg med redelige Hensigter", "Sørgeligt ringe dansk Film" og "Rummer mange fine Enkeltheder, men Kompositionen mangler Klarhed."