The Martian (2015)

Tematisk beslægtede film:
Mission to Mars (2000)
Moon (2009)
Europa Report (2013)
Gravity (2013)
The Last Days on Mars (2013)
The Martian (2015)

Ridley Scott vender i nogen grad tilbage til rødderne med denne uendelighedens klaustrofobiske science fiction-film om ensomhed på Mars.

Ramme alvor
At blive efterladt sådan godt og vel 200 millioner kilometer hjemmefra er godt stof til underholdning. Men for astronauten Mark Watney er det ramme alvor. Han hænger på den, da hans kolleger flygter fra en storm og tror, at Mark er død og borte.

Gode råd er dyre
Da Mark vågner er gode råd dyre, og han må virkelig samle al mulig energi og overlevelsesinstinkt: Denne kamp skal vindes, selvom den umiddelbart synes umulig. Heldigvis har Mark en solid base på Mars, og med snarrådighed kommer han langt.

Meget lovende start
"The Martian" begynder mere end lovende. Faktisk er den første time virkelig vellykket science fiction, hvor der dvæles ved den vel nok ultimative isolation på den røde planet.

Overlevelse i vildmarken
Her bliver vi mindet lidt om Scotts storhedstid tilbage i senhalvfjerdserne og startfirserne, og "langt væk hjemmefra"-temaet kombineres strut-energisk med rendyrket overlevelse i vildmarken à la Bear Grylls.

Amerikana-redningsaktion
Men, men, men. Ak og ve. Nu bærer Marks snarrådighed snart frugt, og han får forbindelse til Jorden. Hvilket desværre også betyder, at filmen kammer helt over i en amerikana-redningsaktion med patriotisme-slagside og medfølgende vammelhedseffekt.

Brandærgerligt
Snart er filmen mere Apollo 13 (1995) end noget andet, og det er ikke svært at se, hvor det hele er på vej hen – og det er brandærgerligt.

Hæderlig, men skuffende
På bundlinjen står "The Martian" således hæderligt, men skuffende. Matt Damon forventedes af mange at snuppe sin første skuespiller-Oscar for sin præstation som den afhægtede astronaut. Svært at se, at rollen skulle have så markante kvaliteter, selvom Mark er en af Damons mere substantielle roller – og statuetten kom da heller ikke i hus.

Skarp rum-scenografi
Gengivelsen af Mars er i det store og hele troværdig, selvom der er kosmiske småfejl. Filmen vinder på sin skarpe rum-scenografi, men trækkes til gengæld alvorligt ned af Harry Gregson-Williams tørt kedelige og allestedsnærværende musik.

Forfald til stereotyper
Damon er mere eller mindre den eneste skuespiller i filmen – i hvert fald stjæler han helt tilsigtet billedet. I de mindre roller som astronautkolleger i rumskib og på Jorden forfaldes generelt fuldstændig til stereotyper, der kan matche det vammelt skildrede USA-heltegerningsbillede.