Behind Enemy Lines (2001)
To amerikanske soldater skydes ned af bosniske krigere. Den ene overlever og flygter nu over stok og sten for at undgå et nakkeskud.
UDEN MÅL OG MED
Se hellere:
Bat*21 (1988)
Gumpetung og overstyret actionfilm, der tager udgangspunkt i krigen i Bosnien. Her bliver to amerikanske piloter skudt ned af væmmelige lokale soldater, der ikke bryder sig om den uventede overvågning af deres territorium.
Over stok og sten
Løjtnant Burnett er den eneste, der overlever, og han er nu på flugt over stok og sten. For der er ingen tvivl om, at han får en kugle i nakken, hvis de lokale soldater får fat på ham.
Farlig redningsmission
Burnett har løbende kontakt med hangarskibet, hvor admiral Reigart leder og fordeler den farlige redningsmission. Reigart spilles af Gene Hackman i en af de sidste roller før pensionen.
Uden mål og med
Instruktør John Moore iscenesætter stort set uden mål og med. ”Behind Enemy Lines” udvikler sig hurtigt til en grim, snarere end grum krigsthriller, hvor de tekniske virkemidler overstiger indholdet i en helt usædvanligt skurrende grad.
Upassende
Det kommer til udtryk i nærved konstante kamerabevægelser, inklusive ekstreme cirkler rundt om vores hovedpersoner – og i en uhyggelig lydmæssig voldtægt, inklusive masser og atter masser af mærkeligt helheds-upassende filmmusik.
Hårdt prøvet løjtnant
Owen Wilson passer ikke særlig godt i hovedrollen som hårdt prøvet løjtnant med benene på nakken. Det virker, som om han stadig ønsker at føje nogle af sine komiske varemærker til rollen, og dét er ikke kønt. Gene Hackmans admiralrolle er skrevet helt uden gnist eller glimt i øjet, så hér er ikke meget at arbejde med.
Skuffende filmoplevelse
"Behind Enemy Lines" er i det hele taget en meget skuffende filmoplevelse, der hurtigt taber de gode takter på jorden og havner i en tåge af selvsmagende fortællelyst helt uden fornemmelse for besøgelsestid.
Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2001, USA, Action, Krig, Fly på film, Biler på film, Skibe på film, 106 min.
Dansk titel: Behind Enemy Lines- Owen Wilson (Lt. Chris Burnett)
- Gene Hackman (Adm. Leslie M. Reigart)
- Gabriel Macht (Stackhouse)
- David Keith (Tom O'Malley)
- Olek Krupa (Miroslav Lokar)
- Leon Russom (Ed Burnett)
- Joaquim De Almeida (Admiral Piquet)
- Vladimir Mashkov (Sasha)
- Geoff Pierson (Admiral Donnelly)
- Laurence Mason (Brandon)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation