The Escapist (2008)

Rå britisk fængselsfilm, der tør gå nye veje, men som samtidig binder sig selv for meget til genreklichéer. Med andre ord en uforløst, men også medrivende film.

Fri af tremmerne
Frank Perry er livstidsfange i fængsel. Da han erfarer, at hans datter er blevet alvorligt syg, sætter han alt ind på at komme fri af tremmerne, og det kræver noget af en frygtløs plan.

Utilsløret og visuelt elegant
"The Escapist" beskriver livet bag tremmerne både utilsløret og visuelt elegant. Fotograf Philipp Blaubach har fundet mageløst virkningsfulde vinklinger frem, der fremhæver indespærringens klaustrofobi.

Følt hovedrollepræstation
Og i Brian Cox’ følte hovedrollepræstation har filmen en anden blivende styrke. Han smelter næsten sammen med tremmerne som den erfarne fængselsrotte.

Asynkrone handlingsforløb
Filmen er delt i to sideløbende og asynkrone handlingsforløb: Livet i fængslet og livet på vej ud af fængslet. Instruktør Rupert Wyatt har valgt en noget uortodoks krydsklipning, der ind imellem stjæler billedet, men som også har sine virkningsfulde scener.

Overdramatiseret lydbillede
Ærgerligt for helheden er "The Escapist" underkastet et overdramatiseret lyddesign samt en alt for voldsom filmmusik af Benjamin Wallfisch. Der er scener, der fuldstændig drukner i dette overspændte lydunivers, og autenticiteten går tabt.

Markant koreograferet
Intensiteten i den frihedsberøvede hverdag er dog intakt til filmens noget mystificerende slutning. Filmen fastholder en flot spænding i markant koreograferede scener fra den glemte london’ske undergrund.

Den rette udstråling
I en birolle som slibrigt voldelig indsat er Damian Lewis i sit rette element med den oprindelige britiske accent, og Dominic Cooper finder den rette udstråling i den følelsesmæssigt udfordrede rolle som Frank Perrys cellekammerat Lacey.