L' argent de poche (1976)

Danske filmtilskuere vil næppe kunne undlade at sammenligne denne Truffaut-film med Nils Malmros’ tilsvarende jordnære historier om halvstore børns op- og nedture i grænselandet mellem barn- og voksendommen.

Helt sin egen
"L'argent de poche" er dog helt sin egen og i måden at fortælle historie på i mange henseender meget forskellig fra Malmros. Filmen kredser om en række skæbner i den franske by Thiers. Det er sommeren 1976, og skolebørnene har snart ferie.

Sympatiske sammenstillinger
På finurlig vis kommer Truffaut omkring både børne,- voksen-, og lærerlivet i en række sympatiske sammenstillinger, der detaljerigt og kærligt indrammer mange af hverdagsudfordringerne for helt almindelige mennesker.

Små voksne
Fokus er primært på skolebørnene. De er på grænsen til at blive voksne, nogle er begyndt at interessere sig lidt for det dér med sex. Andre har store problemer, og de voksne er længe om at regne sammenhængene ud.

Springende stil
Filmen er mærkeligt urolig i sin fortællestil og kan forekomme springende, særligt i de første tre kvarters tid, hvor vi endnu ikke har lært de mange børn og få voksne rigtigt at kende. Men det ændrer sig til det bedre, og filmens præmis købes – Truffaut kommer omkring det meste uden hverken at glide af på overfladen eller komme helt i dybden.

En del af familien
Når vi nærmer os slutningen, er vi nærmest en del af filmens store familie, og det er Truffauts fortjeneste på baggrund af den tilnærmet dokumentariske fortællestil, der udvikler sig i en betagende ærlig retning.

Mesterlig personinstruktion
Truffaut var en mesterlig personinstruktør, og det er lykkedes ham at indfange ærlighed, nærvær og hverdagslig bølgegang i de mange amatørskuespilleres ansigter. På mange måder bliver filmen et enestående øjebliksbillede: Et par måneder i byen Thiers i sommeren 1976 – i glas og ramme.

Ikke meget musik
Musik er her ikke meget af. Den dukker op i små blokke, komplet med fransk skønsang. Men nogen stemningsdikator er der slet ikke tale om.