Bear Island (1979)

Film baseret på romaner af Alistair MacLean:

The Guns of Navarone (1961)

Ice Station Zebra (1968)

Where Eagles Dare (1968)

Puppet on a Chain (1971)

When Eight Bells Toll (1971)

Fear Is the Key (1972)

Breakheart Pass (1975)

Death Train (1993)

Night Watch (1995)

Force 10 from Navarone (1978)

Bear Island (1979)

Denne mindre kendte Alistair MacLean-filmatisering er ikke helt ueffen, men er samtidig en mærkelig ubalanceret blanding af det ubehjælpsomme og det spektakulære.

Isoleret drama
Historien er hensat til den sydlige udpost af Svalbard: Bjørneøen, der ligger ganske isoleret og hemmelighedsfuldt og kalder på opmærksomhed. Ganske vist er filmen ikke indspillet på virkelighedens bjørneø, men det isolerede drama fungerer stadig i den velskrevne spændingshistorie.

Kompromisløs action
For "Bear Island" rummer – trods mange kiksede slagsider – en rå og kompromisløs action, der uden tvivl blandt andet er et resultat af MacLeans fine fornemmelse for skæve og afsides liggende locations.

Intakt spænding
Don Sharps iscenesættelse lader meget tilbage at ønske, men spændingen er intakt trods det vaklende – det er med andre ord en mærkelig skæv film, som både optager og frastøder.

Mystisk nødsignal
Da videnskabsmændene på fartøjet Morning Rose opfanger et mystisk nødsignal fra Bjørneøen, sætter de kursen mod den isolerede ø og går i land. Holdet af videnskabsmænd er broget sammensat af tyskere, amerikanere og nordmænd, og det kommer snart til at stå klart, at der er mere på spil end som så.

Fortidens spøgelser
Inden længe modarbejder flere af videnskabsmændene hinanden, og det viser sig at bunde i nazisme. Selvom filmen udspiller sig sidst i 70’erne er temaet tæt forbundet med fortidens spøgelser. Der er nemlig masser af nazistisk guld gemt på øen, og flere af videnskabsmændene er partitro gammelnazister!

På det jævne
I hovedrollen som den gode videnskabsmand præsterer Donald Sutherland på det jævne. Ved siden af ham spiller Vanessa Redgrave ligeså ujævnt en norsk læge. Skurkerollerne er ikke mere ophidsende – der er ikke levnet plads og energi til troværdigt spil, og det former filmens mest åbenlyse B-films-slagside.

Naturen spiller hovedrollen
Langt mere vellykket står de mange optagelser i den vilde natur (Canada er stand-in). Her er der saft, kraft og virkning i det umiddelbart bjergtagende, der primært er optaget on location. Så betyder det mindre, at flere scener er trukket i langdrag. Naturen spiller hovedrollen – og gør det godt.

Kantet musik
Robert Farnons tungdramatiske filmmusik har en særlig kant, der gør den interessant, særligt fordi den ikke er misbrugt gennem hele handlingen, men mere optræder i udvalgte blokke.