Jingle All the Way (1996)

Harmløs julekomedie med Arnold Schwarzenegger som familiefaren Howard Langston, der har for vane altid at glemme sin søns gyldne øjeblikke. Således har han også glemt at købe sønnikes største julegaveønske, en plastiksuperhelt. Så nu må han i sidste øjeblik ud i byen, men dét skal vise sig både umuligt og farligt at skaffe et eksemplar af plasthelten i tide.

Hektisk julehandel
Det er i skildringen af denne hektiske julehandel, at "Jingle All the Way" fungerer klart bedst. Overdrivelserne fremmer virkelig forståelsen, når desperate forældre sætter al sund fornuft til side og kaster sig ind i legetøjsbutikkerne – med Schwarzenegger i spidsen.

Trussetyvs-nabo
Den centrale kernefamiliehistorie er klart vammel og forudsigelig, men trækkes i en sprødere retning af Phil Hartmans portræt af den sleske trussetyvs-nabo Ted, der forsøger at score Howards kone, mens julegaveræset er på sit højeste.

Overstyret komik
Mod slutningen overstyres komikken noget, og superhelteklimaks er tæt på at drukne de søde takter. Men det lykkes alligevel filmen som helhed at komme hæderligt i land som helårs-julekomedie for hele familien.

Lirum-larum-musik
David Newman leverer den helt igennem prototypiske lirum-larum-musik, der sørger for, at drama og komedie hele tiden følges af trygge toner. Børnene skulle jo nødig være i tvivl om, hvad der er hvad, og der levnes ikke meget plads til at udfolde egen fantasi.

Ude af balance
Det gennemgående had-kærligheds-venskab mellem Schwarzeneggers Howard og Sinbads Myron har små bitte øjeblikke af komisk tæft, men er generelt ude af balance.