Fear and Desire (1953)

Stanley Kubrick spillefilmsdebuterede med denne timelange skæve lille krigsfilm, der mest af alt er charmerende på grund af sine tydeligt ungdommelige eksperimenter.

Tidligt naivt
Nogen gennem-vellykket film er det ikke, og Stanley Kubrick siges senere i sin karriere at have været meget interesseret i at destruere negativet. I mange år regnedes filmen således faktisk for tabt, men den er nu dukket op og kan folde sig ud som den tidlige (naive) blomst i Kubricks karriere, som den er.

Frygt og begær
Howard Sacklers manuskript fortæller historien om fire soldater fanget bag fjendens linjer i en fiktiv krig. Her kæmper de både mod deres frygt (fjenden er truende nær) og deres begær (unge kvinder dukker op) – og heraf filmens ligefremme titel.

Skævt og anderledes
"Fear and Desire" har et meget tydeligt ønske om at indfange og formidle en særlig sort/hvid æstetik. Kubrick, der selv fotograferede og klippede filmen, har fuld fokus på lyssætning, nærbilleder og beskæring. Der klippes groft og brutalt og vinkles skævt og anderledes. Det er den unge kunstners leg med filmmediet frem for alt.

Skrabet budget
Filmens budget var yderst skrabet, og projektet startede som en stumfilm, hvor de involverede skuespillere spillede flere roller. Senere blev der råd til at eftersynkronisere dialogen, og faktisk er der kommet et par efter omstændighederne meget fine præstationer ud af soldaterkvartetten: Den kommende instruktør Paul Mazursky debuterede fint som skuespiller, ligesom Frank Silvera er troværdig som Sgt. Mac.

Dramatisk musik
Der er ind imellem skruet pænt op for den meget dramatiske orkestermusik af Gerald Fried, men betagende er også de mange scener, hvor reallyden får lov at stå alene, hvor eftersynkroniseret, den end måtte være.

Tilblivelsen af Kubrick
Alt i alt en noget ubehjælpsom, men også fascinerende kort debutfilm, der mere end noget andet fortæller historien om tilblivelsen af mesterinstruktøren Stanley Kubrick.