Il ragazzo invisibile (2014)

Kæk teenage-superheltefilm, der mere end noget andet er spændt op til lir i sin egen iver efter at imponere og sælge billetter. Noget stort kunstnerisk møde udgør de 100 minutter i selskab med den usynlige dreng Michele ikke.

Det lette mobbeoffer

Michele er 13 år og et af skolens lette mobbeofre. Men pludselig en dag finder han ud af, at han besidder en ganske særlig evne: Han kan blive usynlig - og det åbner selvsagt for en verden af muligheder, når vel at mærke Michele har lært at håndtere denne ret specielle egenskab.

En usynlig teenager

Filmen er ligeså farvestrålende, som den er støjende. Der er ingen ligevægt i den fatalistiske fortællestil, der udspyr den ene fantastiske sidehistorie efter den anden med den nyudsprungne usynlige teenager som omdrejningspunkt.

Hyper-dramatisk fortællestil

Konstant (!) underlagt hyper-dramatiske lydeffekter og oceaner af musik, kan man sige, at lydsiden matcher de flakkende, springende og effektprægede billeder. Dybde er der ikke levnet plads til - den er man slet ikke interesseret i.

Den universelle drøm

Den universelle drøm om mulighedernes verden, hvis bare man lige kunne være - fx usynlig - vækkes således ikke filmisk til live, andet end rent kommercielt, og kun glimtvis er der charme og oprigtighed i den pubertære grundhistorie.

Klart mere barn end voksen

Ludovico Girardello er klart mere barn end voksen i titelrollen, og man kunne have ønsket sig et større fokus på forvandlingens dobbelthed: Barn til voksen og mobbeoffer til superhelt.