Army of One (2016)

På filmens cover lokkes der forståeligt nok med: "Fra instruktøren af Borat (2006) og Brüno (2009)", men man skal ikke forvente sig nogen form for latterkrampe i selskab med "Army of One" - snarere tværtimod.

Cage i frygtelig præstation

Nicolas Cage yder en af karrierens værste præstationer (og han har immervæk medvirket i meget crap) som den totalt hyperaktive og mentalt mildt sagt udfordrede Gary Faulkner.

Et møde med Vorherre

Faulkner har haft et møde med Vorherre himself, hvor han fik til opgave at rejse til Pakistan og opspore samt likvidere Osama Bin Laden. Med sin hysteriske speed talk og totale mangel på situationsfornemmelse lykkes det snart Faulkner at komme videre i planerne, mod alle odds.

En god idé?

Det er meget nemt at fornemme, hvor opstemt Larry Charles og hans filmhold har været omkring tilblivelsen af dette filmprojekt. Her troede man, at man havde fået en rigtig god idé, baseret på det virkelige livs Gary Faulkner.

Tidligt tabt på gulvet

Men filmen er tabt på gulvet, næsten før den er begyndt. For der er ikke så meget som et gran af komisk tæft og kendskab til besøgelsestid over de aparte begivenheder. Det hele ender i en komplet overstyret, hysterisk spillet og klæbrigt plat komedie, der famler i blinde gennem halvanden time.

Støj over hele linjen

Konstant fulgt til dørs af David Newmans musik er støjniveauet komplet. Nicolas Cage sørger ellers allerede for det frygteligt øredøvende, i og med at han taler uafbrudt - og meget højt. Det kunne måske have været morsomt i en dygtigere komikers mimik og fagter, men hér bliver det decideret pinligt.