Norbit (2007)

Hvad i alverden har dog fået Eddie Murphy til at kaste sig ud i dette filmprojekt. Han må have troet på dets morsomhed fra start, og på at hans eget manuskript kunne folde sig ud i Brian Robbins iscenesættelse? Murphy spiller hele tre roller, men det er kun i den ene af disse, at der i ganske få tilfælde opstår nogle meget små skæve vitser.

Overdominerende kæreste
Den sorte mand Norbit er vokset op på et børnehjem og fik tidligt den enormt overvægtige og ligeså overdominerende Rasputia som kæreste. Hun kan tromle alt og alle, og det kan være en fordel i visse situationer. Men nogen skønheds- eller venlighedsgudinde er hun absolut ikke, særligt ikke når hun allierer sig med sine muskelpumpede brødre.

Under tøflen
Norbit retter til at begynde med ind og er under tøflen, men ligeså stille og roligt begynder han at finde formlen i retning af oprør, og så viser det sig, at der faktisk gemmer sig et ret interessant liv på den anden side af gigabarm- og baller.

Hysterisk dumt
Hysterisk dum i sin såkaldte humor. Det er en helt igennem tomhjernet komedie, hvor hverken fed kvinde, fjollet sort mand eller endnu mere fjollet asiatisk mand er tilnærmelsesvis morsomme. Med den nævnte undtagelse: Murphy har få sjove øjeblikke som den asiatiske børnehjemsforstander.

Patter, der dytter
Man skulle jo ellers tro, at scener som fx meget fed sort dame med helt enormt brystparti i meget lille bil, hvor patterne dytter, når hun forsøger at kante sig ind bag rattet, kunne udgøre morsomme øjeblikke. Men tværtimod falder alt til jorden som en slatten brunsprængt og udtværet banan, komplet med himmelvendt ringe skuespil og forudprogrammerede proletarvitser.

Nomineret til Oscar
Filmen blev overraskende nomineret til en Oscar for bedste makeup, velsagtens fordi det kan være svært at genkende Eddie Murphy i både fedemands- og asiaterdragt, men det er helt aparte at forestille sig en film som denne nomineret i fint selskab.

Komediemakværk
Man skal være mere end almindeligt vild med Eddie Murphy for at klare sig igennem dette komediemakværk uden udtalt lyst til at kaste rådne tomater ud over det hele.