Digging to China (1997)

Hvis man tror, at denne film graver og graver i en søgen efter Kina, kan man godt tro om igen. Skuespillerne graver i stedet forgæves rundt i et virvar af amerikanske klichéer, der forsøger at skildre et rørende forhold mellem en lille pige med udlængsel og en nervesyg mand med ekstrem menneskelig indsigt.

Tvivlsomt skuespil
Værst blandt skuespillerne er desværre hovedrolleindehaver Kevin Bacon, der rammer helt ved siden af i sin fremstilling af den hæmmede Ricky Schroth. Hverken mimik eller tale er troværdig, og man venter egentlig bare på, at han skal træde ud af denne rolle og sige: "Arj, det var bare for sjov. Jeg er altså helt normal!"

Charme og udstråling
Bedst er debuterende Evan Rachel Wood – fyldt med charme og udstråling, men i en rolle, der trods alt er mere krævende, end talentet bærer. I baggrunden vrisser Mary Stuart Masterson sig igennem sin konstituerede moderrolle. I en popmusikunderlagt lydside og med en tiltagende sentimental udvikling får filmen efterhånden dødsstødet, og scenerne bliver alt for klistrede.

Huttons instruktørdebut
"Digging to China" var skuespilleren Timothy Huttons instruktørdebut, en side af karrieren, han ikke rigtig fulgte op på før mange år senere. Som børnehistorie fungerer filmen ikke videre troværdigt. For det første er temaet for tungt til at være oplagt formidling i børnehøjde, og for det andet er skuespillet ikke troværdigt nok.

Ingen børneanbefaling
Man kan selvfølgelig sige, at netop et barnligt publikum vil have sværere ved at opdage de åbenlyse svagheder, men nogen anbefaling i børneretning fortjener filmen ikke. Godt nok vandt den børnenes egen jurypris ved filmfestivalen i Chicago i 1998, men sådan er der så meget.