Assault on Precinct 13 (1976)

Tilskueren føler sig faktisk selv overvåget hele vejen gennem John Carpenters mystiske spændingsfilm "Assault on Precinct 13". For historien har ikke så lidt til fælles med George Romeros kultgyser Night of the Living Dead (1968), blot er Carpenters film betydelig længere nede i jordhøjde - men af dén grund ikke nødvendigvis mere troværdig.

Betagende anslag
I en mindre by tæt ved Los Angeles er man ved at flytte politistationen, og den gamle skal lukkes. Den sidste aften på Station 13 bliver dog langt fra rolig. Gennem et brillant opbygget anslag og en betagende første time føres vi ind i en absurd historie.

Intet at tabe
En panisk mand ankommer til politistationen. Han kan ikke få et ord frem, men vi ved, at hans datter er blevet myrdet af en koldblodig son-of-a-bitch og dennes bandemedlemmer. Banden har intet at tabe, så de besætter politistationen. Først kapper de telefonlinjen og strømmen, siden begynder de at bombardere bygningen med skud fra lyddæmpede pistoler.

Panikkens ro
Inde på Station 13 hersker en panikkens ro, som betjent Bishop (Austin Stoker) forsøger at kontrollere. Tre indsatte er midlertidigt spærret inde på stationen, men de lukkes nu fri for at kunne forsvare sig selv og bygningen.

En vigtig plan
En af fangerne, en kvik charmør, skal hurtigt vise sig at være en stor hjælp for de belejrede. Det gælder for dem om at lægge en plan, så de ikke alle bliver pløjet ned af banderne.

God spænding i starten
Der hersker en nærmest euforiserende spænding og mystik i filmens start, men disse stemninger aftager, efterhånden som det bliver klart for tilskueren, at historien tager en banal drejning. Så meget til fælles med "Night of the Living Dead" har Carpenters film altså heller ikke, når alt kommer til alt.

Dygtigt skuespil
Smukt stemningsskabende lyssætninger og en række pænt følte skuespillerpræstationer er dog alligevel med til at gøre filmen slugbar. John Carpenters egen musik er en smule ensformig i den særlige mystiske stil, der kendetegner hans toner.