Atlantic City (1980)

Louis Malles "Atlantic City" er en solid og hjertegribende konstatering af, at kærlighed har sine grænser, trods historiens ihærdige forsøg på at bevise det modsatte.

I livets efterår
En nydeligt udseende herre i sit livs efterår passes en dag op af en småsnusket ung mand, der vil have ham til at hjælpe sig med at sælge en ladning narkotika. Inden den ældre mand Lou (Burt Lancaster) ved af det, er han blevet Drug Dealer, og han bliver faktisk grebet af det. Det giver jo godt med penge.

Stenrig og gavmild
Da den unge mand i mellemtiden er blevet elimineret, kan Lou beholde de mange kontanter for sig selv. Og dog: Da han drages af den væsentlig yngre nabokvinde Sallys (Susan Sarandon) ynde og kan se, at hun lider under nævneværdig pengemangel, griber han ind, som havde han altid været stenrig og gavmild.

Pengetank og bodyguard
De to kan ikke undgå at falde for hinanden, og det bliver en hjertesag for Lou at beskytte sin unge kvinde, hvis liv somme tider er i fare for skumle bagmænd, der vil høre mere om den eliminerede narkomand, som engang var hendes husbond. Men det er svært for Lou at agere både pengetank og bodyguard.

Ro og grundighed
Skuespillet er skønt fra de to hovedrolleindehavere, og en lun humor giver deres forhold liv og atmosfære. Filmen er i sin ro og grundighed en anderledes oplevelse, der i de bedste og mest intense scener giver reelt stof til eftertanke.

Truslen udefra
Freden og idyllen er hele tiden truet af det udefrakommende, og det er næsten sikkert, at den kun er til låns. Louis Malle er dygtig til at indkapsle stemningerne, og Michel Legrans musik tager aldrig nogen dikterende styring. Filmen blev fem-dobbelt Oscar®-nomineret og tredobbelt Golden Globe-nomineret.