Beautiful Thing (1996)

"Beautiful Thing" er i bund og grund en meget smuk og livsbekræftende britisk film, som man kan leve højt på længe efter, hvis man tillader sig selv det. Det forrygende skuespil kombineret med en meget lun og oprigtig historie former tilsammen en mindeværdig film.

Træt af tilværelsen
Den halvvoksne teenager Jamie Gangel (Glen Berry) er træt af skolen og sin ensidige tilværelse i det kedelige højhuskvarter uden for London. Han bor hos sin fraskilte og meget iltre mor Sandra.

Mishandlet i mere end én forstand
Naboen er der jævnaldrende Ste Pearce (Scott Neal), der jævnligt bliver mishandlet (i mere end én forstand) af sin ækle storebror, og derfor af naturlige årsager også er godt træt af tilværelsen i højhuskvarteret.

Den "forbudte" kærlighed
Man fornemmer ret tidligt i filmen den spirende forelskelse, der ligger i luften. De blikke, som Jamie og Ste udveksler, taler deres helt eget og meget smukke, kærlige sprog. Det er den "forbudte" kærlighed, der er begyndt at blomstre, og det er meget svært for de to teenagere at have et forhold i de indspiste, forstokkede og overvågende omgivelser.

Kærligheden lever
Men kærligheden får alligevel lov at leve, de to drenge har opdaget - og så småt accepteret - deres seksualitet, og nu skal den have lov til at folde sig ud. I første omgang holder de det skjult, men det bliver hurtigt opdaget, at de to har et meget godt øje til hinanden, og det varer ikke mange dage, før Jamies mor har forstået det og på hysterisk vis afslører sin viden over for sin målløse søn.

Ok at være bøsse
Jamie får dog overbevist sin mor om, at det er i orden at være bøsse. Værre er det for Ste, hvis far og bror under ingen omstændigheder vil acceptere det. De får det ikke at vide i filmens levetid, men det står klart, at Ste nu er en forandret og styrket dreng, der ikke længere vil finde sig i at blive mishandlet.

Opblomstring
Teenagernes opblomstring åbner nærmest en helt ny verden i boligkomplekset. En jævnaldrende pige vedkender sig nu også sin homoseksualitet, og inden længe føler Jamies mor sig rigtig godt tilpas ved sønnens seksualitet.

Lidt overdrevet skønsang
Det kan lyde som overdrevet skønsang og er også filmens svageste led - udspringsfaserne bliver simpelthen tanden for rosenrøde og samdansende. Ærgerligt nok.

Kønne knægte
Det er to meget kønne knægte, der spiller hovedrollerne, og skuespillet er ligeså kønt som ansigterne. Meget troværdigt, oprigtigt og forførende. Det er skønt at se noget anderledes og vovet, der ikke er bundet af fordomsfuldhed og tabuer.

Ikke så nedslående
Birollerne fungerer overvejende godt og styrkende for filmen. Humoren i historien er med til at opretholde en behageligt virkelighedsnær atmosfære, og problemerne ved kærligheden forekommer knap så nedslående og opslidende som i visse andre film om emnet. John Altman leverer musikken, der i nævnte svage perioder bliver tilsvarende sukret. Ellers fungerer musikken fint og uden styring.