The Brave One (2007)

Den irske instruktør Neil Jordan kommer her for alvor ud på dybt Hollywoodvand i en film, der – skal det vise sig – slet ikke kan bunde.

En rigtig Hollywood-genrefilm
"The Brave One" er en rigtig Hollywood-genrefilm: Action, krimi, thriller med hævntema og usandsynlighedernes twists and turns. Det kunne måske udvikle sig til noget lidt ud over det sædvanlige lagt i hænderne på en mere kunstnerisk indstillet instruktør? Det var der grund til at håbe på, men desværre udvikler filmen sig efter skabelonen – og kører til sidst helt af sporet.

Lykken varer ikke evigt
Jodie Foster spiller New York-radioværtinden Erica Bain, der kærester igennem med sit livs kærlighed. Men lykken står for at blive ødelagt for altid: I en mørk tunnel støder parret på et par ikke videre venligt stemte bøller, der snart gør det af med kæresten og sender Erica på hospitalet med alvorlige kvæstelser.

Personligt hævntogt
At kæresten er død, finder Erica først ud af, da hun vågner op efter flere uger i bevidstløshed, og den filosofisk anlagte radiovært har ikke tænkt sig at sidde på hænderne i sorg. Så snart hun er på benene, indleder hun et personligt hævntogt med en nyindkøbt 9mm-pistol i dametasken.

Fortrolig med at slå ihjel
Stille og roligt bliver Erica fortrolig med at slå ihjel, og snart er hun også ved at have fundet frem til de helt centrale bøller: Dem, der dræbte kæresten uden samvittighed. Men de helt centrale drab bliver truet af, at Erica er blevet gode venner med drabsbetjenten Mercer, der så småt er ved at have lugtet selvtægtslunten.

Visuelt flot film
"The Brave One" er trods sin lidt for svulstige visuelle stil med det aktivt skævvinklende kamera en meget flot filmoplevelse, der troværdigt former en mørk og klaustrofobisk atmosfære omkring Ericas særlige destruktive sorg. Og lydbilledet følger ofte pænt trop ved ikke at lukke samtlige stilhedens oaser med lyddesign og musik – selvom dette i stigende grad bliver tilfældet.

Absurd idiotisk slutning
Jodie Foster og Terrence Howard står godt til hinanden i det usandsynlige good cop/bad cop-forhold. Bedst er Howard som den sympatiske drabsbetjent, men også disse gode takter falder totalt til jorden i filmens absurd idiotiske slutning – en stinker af de værre.

Bundforudsigelig skabelon
Det er i denne slutning, at filmen mister en hel stjerne og stort set al den troværdighed, der måtte restere uden om den bundforudsigelige Hollywoodskabelon. Jodie Foster blev nomineret til en Golden Globe for sin hovedrollepræstation. Noget, der kan undre en del set i lyset af filmens fastlåste skema, der ikke overlader noget til hverken kreativitet eller fantasi (særligt ikke hos skuespillerne).