Black Rain (1989)

Instruktør Ridley Scott forstår da at variere sig. Han står bag mestergyset Alien (1979), den stemningsfulde science fiction-film Blade Runner (1982), han har forsøgt sig med verdenshistorie i storfilmen 1492: Conquest of Paradise (1992), og opnåede stor succes med road-movie'en Thelma & Louise (1991).

Hårdkogt film
I 1989 var det så åbenbart på tide at prøve kræfter med actiongenren, nærmere bestemt en hårdkogt film om mafiaen i Japan - med den spektakulære titel "Black Rain".

Lever livet farligt
Michael Douglas spiller den amerikanske betjent Nick Conklin, der elsker at leve livet farligt. Hurtige motorcykler er lige ham. Hans makker Charlie Vincent spilles af Andy Garcia, hvis drengede udstråling på alle måder er Douglas' modsætning.

Grumme forbrydere bag tremmer
Men én ting kan de være fælles om: De er betjente med stort og blåt "B", og så gælder det jo grundlæggende bare om at fange nogle grumme forbrydere og få sat dem bag tremmer.

Ballademager fra Japan
Midt i den amerikanske storby dukker en ballademager fra Japan op. Han strør om sig med revolverkugler og blod, og man kan se på hans sammenbidte, overlegne udtryk, at han er ude på noget rigtigt ulovligt.

Slemme bagmænd
Det lykkes Nick og Charlie at få lagt denne japser i håndjern, så han kan blive eskorteret pr. fly til Japan, hvor han vil blive modtaget af det lokale politi. Men politiet viser sig også at være banditter. De har nemlig klædt sig ud som politi og er i virkeligheden slemme bagmænd og gode venner af den tilfangetagne.

På forbryderjagt i et fremmed land
Nu må det amerikanske makkerpar i aktion i de japanske gader for at få fat i de grumme forbrydere. Men politimesteren i Japan vil ikke have, at de to amerikanere bærer våben, i stedet kan de få en japansk betjent til at hjælpe sig...

Hævnen er sød
I begyndelsen er denne hjælpende betjent ikke særlig villig, men hen ad vejen bliver han - omstændighederne taget i betragtning - nødt til at hjælpe, nu da den hævngerrige Nick tager sagen helt i egen hånd. Herefter går alt (også) nøjagtigt som ventet.

Rodet og uoriginalt
Historien i "Black Rain" er ubeskriveligt rodet og uoriginal. Fyldt med klichéer til bristepunktet og overmalet med slappe dialoger, så tilskueren ret hurtigt gennemskuer hele molevitten og mister interessen.

Flot fotograferet
Filmen vinder en del terræn gennem Jan De Bonts flotte fotografering, der i de bedste scener indfanger noget af den centrale storbypuls, både i USA og Japan.

Vægt på volden
Der er vægt på det unødvendigt voldelige og usmageligt blodige. Man kan med rette kritisere filmen for dens åbenlyse anvendelse af tju-bang-læderjakke-mafia-sur-cigar-standard, som vi kender det fra et utal af halvdårlige amerikanske actionfilm, og Hans Zimmers musik er anvendt i rigelige mængder til at skylle efter med. "Black Rain" nomineredes til to Oscars® i lydkategorien, og lyd er der så sandelig også rigeligt af.