Boogie Nights (1997)

Paul Thomas Andersons "Boogie Nights" deler sig i to film, hvor første halvdel er den morsomme, vovede og engagerende, mens den anden halvdel udgør tunghed, kliché og alt det amerikanske.

Velvilligt spredte ben
Efter at Eddie Adams (Mark Wahlberg) er blevet opdaget af pornofilmsinstruktøren Jack Horner (Burt Reynolds) og har fået dæknavnet Dirk Diggler, kan hans (efter sigende) enorme pik få frit løb mod alle de indtagende pornokvinder, der velvilligt spreder ben foran Horners kamera.

Pornoarbejdet tages alvorligt
Dirk Diggler tager sit arbejde dybt alvorligt og tilfører hurtigt pornobranchen nye og revolutionerende idéer. Alle elsker og tilbeder den unge mand med det tiltalende drengede fjæs, og det er lige præcis, hvad Dirk Diggler tragter efter.

En niche er fundet
Han er blevet smidt ud hjemmefra af en mor, der ikke kan klare hans teenagelivsstil - og nu har Dirk endelig fundet en niche, hvor han kan udnytte sin store og stive evne fuldt ud.

Tragediens komme
Så er der kun tilbage at vente på tragediens komme. Instruktøren elsker nemlig dette ocean af kringlede personskildringer, som alle på en eller anden måde skal udvikle sig i negativ retning. To år senere ser vi det igen i endnu mere ekstrem grad i Magnolia (1999).

Overspændt dramatik
I "Boogie Nights" begynder det at gå ned ad bakke slag i slag - også for historien, der efterhånden rummer så meget overspændt dramatik, at det næsten ikke er til at bære.

Overbevisende skuespil
Skuespillet er fuldt ud overbevisende, bedst er de mange samlejescener, fordi de sparker lidt til den amerikanske moral og desuden sætter lidt kulør på en ellers tung historie. Mark Wahlberg udnytter fint den skævt komiske hovedrolle, ligesom Burt Reynolds tilfører pornokongen kulør.