Dansen med Regitze (1989)

I aften er det som, alle døre står åbne, og jeg går ind og ud ad dem alle sammen. Sådan forklarer Frits Helmuths Karl Åge sig, da han virker fraværende til en havefest ved sit kolonihavehus. Han sidder og tænker tilbage på alle de oplevelser, han har haft med sin kone Regitze.

Kærlighed ved første blik
Det var kærlighed ved første blik, da Karl Åge mødte Regitze på en café engang i slutningen af trediverne, og resultatet af kærligheden blev – blandt andet – sønnen John. Men herefter støder de ind i ægteskabelige problemer, og sommetider er det meget svært at holde hinanden ud. Det er lige ved at gå galt, da Regitzes mor nægter at spise og drikke, da hun erfarer, at hendes barnebarn ikke skal døbes.

Ægteskab i tynd tråd
Både ægteskabet og Regitzes mor hænger nu i en tynd tråd. Men på en eller anden måde lykkes det alligevel Karl Åge og Regitze at blive sammen. Regitze er en svært utilregnelig personlighed, der står fast ved sine helt egne holdninger. I de fleste tilfælde har hun tilskueren på sin side, men et par gange går hun over stregen, og tilskueren "holder med" Karl Åge.

Frem og tilbage i tid
Der klippes hele tiden frem og tilbage i tid i takt med gamle Karl Åges tanker til havefesten. Disse klip er raffinerede, idet de alle steder enten i lyd eller billede passer sammen (et klirrende glas kaster os tilbage i nutiden fra et klirrende glas i fortiden, osv.). Hvad der er knap så raffineret er desværre skuespillerpræstationerne fra det unge par (spillet af hhv. Frits Helmuths søn Mikael Helmuth og af Rikke Bendsen).

Ujævnt spil
Det er meget ujævnt spil, og det er synd for de flot spillende voksne – de kunne godt have fortjent bedre modspil. Unaturlig, stiv tale og fastfrosset kropssprog i næsten hver scene, de to unge medvirker i.

Liv og styrke
Også mange mindre roller er uforskammet ringe spillet. Så er der mere liv og styrke i Ghita Nørbys og Frits Helmuths skuespil, og det giver filmen pænt meget vind i sejlene.

Raffineret slutning
Slutningen er det mest raffinerede ved "Dansen med Regitze". Hér sættes hele historien i perspektiv, mange spørgsmål bliver besvaret, og det vinder filmen ved. Det er altså derfor, at Karl Åge er svær at komme i kontakt med...

Tæer krummes
Der er kogt for meget suppe på historien om Regitzes mor, der lægger sig syg, fordi barnebarnet ikke skal døbes, men det er det mildest talt vaklende unge skuespil, der gør at man sidder og krummer tæer.

Pressen skrev:
Langt de fleste anmeldere var yderst betagede af Rostrups første film i otte år: "Fortæller om hverdagens tapperhed og er vidunderligt spillet", "En varm og vidunderlig fornøjelse" og "En sjælden dejlig dansk filmoplevelse."

Glemt er de negative toner...
Men der var også negative toner, selvom de siden er druknet i succes og Oscar®-nominering: "Livløs erindringsrevy" og " Forløber som i en sølvbryllupssang forfattet på bestilling i et bureau og med omtrent samme menneskelige indsigt."