Days of Thunder (1990)

Der er øresønderrivende motorlarm og CO2-udledning for alle pengene i dette påkostede og særdeles amerikanske stock car-drama. Optagelserne af alle de (meget larmende) racerløb er en blanding af rystende kameraer placeret i de fræsende biler, mens lange linser skildrer de hæsblæsende løb fra landjorden.

Pære-amerikansk
Historien er pære-amerikansk: Et glansbillede af en ung mand, som har en drøm om at blive rigtig god til at køre stock car. Men det kræver, at han kan slå den erfarne og arrogante kører og konkurrent. Den moralske støtte henter han fra træneren, der jævnligt kommer med gode råd og opnår status som en faderfigur for den unge kører.

En sexet blondine
På sidelinjen står en sexet blondine, der naturligvis slet ikke forstår sig på det dér med biler. Til gengæld bidrager hun med en strøm af forståelse for de mandlige behov – samt bekymret skepsis over den udkårnes livsfarlige hobby. Så skulle hele historien vist være ridset op. Langt det meste af filmen foregår i og omkring bilerne, der på heftigste vis brager ind i hinanden.

Trættende i længden
Det bliver mildest talt trættende i længden, og den smule øvrige historie, der hænger i den kvælende sky af bilos, er slet ikke nok til at højne "Days of Thunder". Tom Cruise flødebolle-spiller sig igennem filmen og de slibrige kærlighedsklichéer – i ske med Nicole Kidman.

Dyppet i klichésuppe
Og Robert Duvalls autoritet af en træner/faderfigur er dyppet i klichésuppe til op over begge ører. Hans Zimmers bimlende underlægningsmusik sørger for et sandt blomstertapet af ungdommelig stemning.