Dead Man Walking (1995)

Tim Robbins' "Dead Man Walking" er et tankevækkende og vedkommende drama baseret på nonnen Helen Prejeans selvbiografiske bog. Prejean involveres i den dødsdømte Matthew Poncelets univers, hvor hun skal fungere som hans åndelige vejleder, indtil dommen eksekveres.

Guddommelig kærlighed
Hendes engagement og guddommeligt platoniske kærlighed til manden fører til, at folk omkring nonnen begynder at afvise hende – de føler, hun tager en sindssyg mands parti. Men Prejean ønsker blot at være hans åndelige støtte. Hun vil tale med ham og give ham trøstende knus i tankerne.

Intens slutning
Matthew sætter omvendt stor pris på nonnens hjælp, og han begynder at åbne sig mere og mere for hende, hvilket kulminerer i filmens intense slutning. På den anden side af tremmerne står forældrene til de to myrdede teenagere med et stigende had til nonnen. De kan ikke forstå, at en af Guds engle vil hjælpe deres børns umenneskelige morder.

Langsom fremdrift
Filmen bevæger sig temmelig langsomt det meste af tiden, men intensiteten er næsten konstant. Ikke mindst takket være et par meget fine præstationer af Susan Sarandon (der vandt en Oscar) og Sean Penn (der blev nomineret til en).

Smukt billedsprog
Billedsproget er malende og medrivende, og tilskueren bliver virkelig rørt hen imod slutningen, der er filmens absolut stærkeste sekvens – velvalgt fulgt af den ligeledes Oscarnominerede titelsang.

Kompakt drama
Et meget kompakt drama, hvor temaet kan synes lidt for ofte gentaget, men hvor suverænt skuespil og filmarbejde kompenserer for stedvise mangler.