Deliverance (1972)

Fire mænd i deres bedste alder har besluttet at tage på en rigtig herretur på en vild flod i junglen. Hvad der skulle have været sjov udvikler sig dog i stedet til et mareridt, en ren psykisk – og fysisk udpumpning.

Intelligent thriller
John Boorman har kreeret en intelligent psykologisk thriller. Filmen er realistisk og meget nærgående – i en klasse helt for sig. Floden er nerven: Den spiller den allerstørste rolle i "Deliverance"... Den brøler af sted, der er ingen vej tilbage, ingen kan stoppe vandet. Vandets bevægelser skaber en urolig og nærmest "lurende" stemning. Hvad gemmer floden på? Høres der ikke stemmer, når vandet bruser?

Psykisk pres
Dét, der gør "Deliverance" så særligt eminent, er det enorme psykiske pres, der regerer – en gevaldig, uudslukkelig og nervepirrende spænding. Det er i høj grad en film, der gør indtryk på tilskueren... og et yderst varigt indtryk!

Ingen idyl
Det idylliske billede med naturskønne omgivelser, der i starten sætter sig fast på nethinden er snart ikke så idyllisk mere.. En eminent måde at skildre et mareridt på. Der er ingen underlægningsmusik til at understrege det levende helvede, hvilket blot gør "Deliverance" endnu mere rædselsvækkende.

Flodens egne lyde

Igen er det flodens lyde, der understøtter med gåsehudsfrembringende effekt. Fotograferingen er foruroligende delikat og professionel. Enhver indstilling er kvælende smuk. Ikke ét mislykket klip eller én dårlig vinkel.