Lykken kommer (1942)

"Der blev grædt, saa Mundvige skælvede, og leet, saa Taarer trillede, da den nye Marguerite Viby-Film i Aftes havde Première i Kinopalæet." Denne stemningsbeskrivelse kunne en i øvrigt begejstret anmelder gengive, da "Lykken kommer" nåede folket i krigsåret 1942. Videre lød det bl.a.: "Filmen vil ikke blive nævnt som en af dem, der bryder nye Baner. Den maa nærmere betegnes som Middelhøst, men den var ganske net, og man slaar udmærket et par Timer ihjel paa en behagelig Maade."

Et par træk på smilebåndet
Det er næppe disse store følelsesudladninger, som Emanuel Gregers tyndbenede romantiske komedie afføder hos et nutidspublikum. I bedste fald trækkes på smilebåndet en enkelt gang eller to, men ene og alene i genkendelsens glæde med tidstypiske arketyper.

Et vanskeligt ægteskab
Svend Rindoms manuskript er baseret på svensk Hasse Ekman-forlæg og fortæller historien om Marguerite Viby og Ebbe Rodes ægtepar Jytte og Ole Hagen. Allerede et halvt år inde i ægteskabet er de morderlig trætte af hinanden. Det tror de i hvert fald, og skilsmisse synes at være den eneste udvej.

Et vovet væddemål
Men de fristes alligevel af Johannes Meyers sagføreronkel, Frederik Hagen, der indgår et lidt vovet og skælmsk væddemål med parret. Deres relativt mange penge deponeres hos sagføreren, og nu skal Jytte og Ole bevise, at de kan leve under langt mere ydmyge kår.

De nære værdier
Bagtanken er, at når de mange penges muligheder er ude af parrets kønne små hoveder, så kan de langt bedre fokusere på de små og nære værdier, og måske komme tættere på hinanden. Men det skal vise sig langt sværere end først antaget.

En kulissefilm
Den absolutte broderpart af filmen er grå kulisseoptagelser helt uden variation. De meget få udendørsoptagelser fungerer reelt kun som transportscener, og vi ser fx aldrig den hyggelige Emil Lykkeberg i aktion – han er det unge pars nye nabo og stolt af sit arbejde som billetkontrollør på linje 8.

Farce-hysterisk
Lykkeberg spilles af Ib Schønberg, en rolle, der desværre bliver tiltagende farce-hysterisk med talrige krukkede grimasser. Den generelle stemning i filmens spil er da også metaltræthed, selvom Viby og Rode da er meget søde sammen ind imellem.

Trættende fyldscener
Filmen rummer også et par trættende fyldscener, den første ligger lidt uheldigt i filmens anslag, der reelt strækker sig over et kvarter og slår en helt absurd tone an. Den anden er et langt tilbageblik på Hagens bryllupsrejse, hvor Viby presto-vibrerer sig igennem en Gyldmark-slager uden krymmel.

Let underholdning i krigstid
Det var krigstid i Danmark, og man havde brug for let underholdning. Heldigvis bød tiden også på mange film, der var knap så indholdsløse og overfladiske. Anmelderne var dog rimelig begejstrede for "Lykken kommer": "En morsom og underholdende Asa-Film" og "Viby og Rode har spillet sig sammen til en glimrende Helhed," kunne man bl.a. læse. De mere negative overskrifter lød: "Lykken kommer – ikke" og "Havde ikke rigtig Lykken med sig."