Eggs (1995)

    To gamle gubbers hverdagsrutine bliver brudt, da en uventet gæst dukker op med sine sære vaner.


    SKØRE SKILDRINGER

    "Eggs" er en serie tilforladeligt hyggelige situationsbeskrivelser fra en øde beliggende gård i Norge. Hér bor brødrene Far og Moe. De lever ud fra helt faste rutiner – livsrytmen må for alt i verden ikke forstyrres.


    Forandring fryder?
    Så selvom forandring fryder, kommer det som et chok for brødrene, da en længe bevaret hemmelighed afsløres, og en ny (og meget mystisk) person kommer for at bo i huset.

    Morsomme beskrivelser
    Beskrivelserne af omvæltningen i brødrenes liv er ofte morsomme og samtidig også livfulde i det udmærkede spil fra Kjell Stormoen og Sverre Hansen. Sekvenserne er sjældent lange, der klippes/fades som regel til sort skærm.

    Observerende kamera
    Kameraet er en slags tredjeperson, der observerer stationært, fx gennem et vindue. Der er sjældent bevægelse i kameraet, hvilket (med rette) kan synes kedsommeligt i længden. Der går for meget kunstfilm i tableau-formen (som vi kender det fra Roy Anderssons senere værk), hvor plottet er langt mere mainstream.

    Malplaceret æggeknægt
    "Æggeknægten" synes lidt malplaceret i historien, mystikken omkring ham passer slet ikke ind i dén hverdagens trivialitet, som filmen søger at beskrive. En bare lidt mindre alternativ person burde være kunnet skrevet ind i historien som det "broderskillende" element.

    Uafhængig stil
    Den helt særlige musik af Fleskkvartetten er helt i tråd med instruktør Bent Hamers særligt "uafhængige" stil. Men tonerne kvæler mere end styrker det alternative.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1995, Norge, Komedie, Farce, 83 min.

    Dansk titel: Æg
    Instr: Bent Hamer Prod: Finn Gjerdrum Manus: Bent Hamer Foto: Erik Poppe Klip: Skafti Gudmundsson Mus: Fleskkvartetten
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation