The Elephant Man (1980)

David Lynchs "The Elephant Man" er et stemningsfuldt sort/hvidt drama om et vanskabt menneskes vanartede skæbne: Kendt som "Elefantmanden" slæbes "den" rundt af sin fattige ejer, der hverken har tid eller forstand til at tænke over, om skabningen befinder sig vel. Men som tilskuer til et af de mange shows får den dygtige London-læge Frederick Treves øje på den vanskabte, og han søger om lov til at undersøge ham på hospitalet.

Et elskeligt menneske
Med tiden går det op for Treves, at Elefantmanden ikke er idiot, men tværtimod et elskeligt menneske. Treves får gennemført, at Elefantmanden – hvis rigtige navn er John Merrick – får fast bopæl i en stue på hospitalet.

Uventede gæster
Men om aftenen får Merrick uønskede gæster, blandt dem den tidligere ejer, der tager ham med sig tilbage. Nogle dage går, hvor Treves er frustreret over Merricks forsvinden, men Merrick vender dog tilbage, forslået og skræmt. Hvor længe vil dette vanskabte menneske overleve?

Et overvældende ansigt
Der går en halv time, inden vi får Elefantmanden at se. Synet er om muligt mere overvældend, end det kunne forestilles. Herefter bliver det akavede udseende langsomt næsten normalt. Men også kun næsten, for det kan godt forekomme lettere komisk og utroværdigt i perioder.

Fuldendt troværdigt
David Lynchs brug af sort/hvide billeder er eminent. Billederne er i Freddie Francis' visionære fotografering fyldt med symboler og er næsten konstant omgivet af lydene fra larmende dampmaskiner og susende gaslamper. Tidsbilledet er fuldendt troværdigt.

Flotte præstationer
John Hurt er uigenkendelig bag tredive masker og masser af sminke, men han leverer en afbalanceret præstation, ligesom Anthony Hopkins er god som hans engagerede læge. John Gielgud ses i rollen som hospitalsdirektøren Carr Gomm.