Eyes Wide Shut (1999)

Forventningerne var høje i rigtig lang tid op til premieren på Stanley Kubricks hemmelighedsfulde filmprojekt "Eyes Wide Shut". Hele tolv år var der gået, siden Kubrick sidst var på banen med Full Metal Jacket (1987). "Eyes Wide Shut" var hele ventetiden værd, for det er endnu et spektakulært Kubrick-mesterstykke.

Spektakulært
Det tilsyneladende lykkelige ægtepar Dr. Bill Harford og Alice Harford skal i filmens begyndelse til en eksklusiv fest, hvor rige mennesker danser of drikker champagne. Både Alice og Bill bliver hurtigt indfanget af liderlige repræsentanter af det modsatte køn, og erotikken slår gnister.

Voldtægt med øjnene

Alice danser længe med en småpervers ældre ungarer, der konstant taler om sex og prøver at forføre den unge kvinde, mens Bill underholdes af to ivrige modeller, der er tæt ved at voldtage ham med øjnene.

Behov for spænding
Bill og Alice tror, de kender hinanden, men i deres ni år lange ægteskab er der begyndt at snige sig nogle ubehagelige følelser ind. Da de om aftenen på deres soveværelse sidder og ryger lidt "uskyldig" pot, stiger dampene Alice til hovedet – og i en lettere aggressiv tone anklager hun sin mand for at have været for tæt på modellerne til festen.

En indrømmelse

Hun vil have ham til at indrømme, at han er klar til sidespring, men den trofaste læge har ikke sådanne behov. Alice bekendtgør på ubehageligste vis, at hun engang har haft voldsom lyst til et sidespring med en sømand, som ophidsede hende voldsomt blot ved at sende hende et uskyldigt blik.

"Forbudt" erotik
Dette påvirker Bill kraftigt, og nu føler han sig alligevel fristet til at hævne sig på konens udtalelser. Han brænder efter "forbudt" erotik. Men et almindeligt sidespring er ikke nok for ham, og gennem en ven skaffer han sig adgang til et hemmeligt kultsexbal, hvor alle er iført maske.

I et jerngreb
I samtlige godt to timer holder Kubrick sine tilskuere i et jerngreb. Forført – og voldsomt engageret, ikke til at lokke et pip ud af, ja, dårlig nok en vejrtrækning. Dialogen er nærmest kunst i sig selv: Mange gange trækkes de verbale afsløringer nervepirrende i langdrag.

Uforligneligt spil
Skuespillet er, som altid under Kubricks fejlfri instruktion, slet og ret uforligneligt. Tom Cruise er derfor aldrig set så god (og vil sandsynligvis heller aldrig blive det igen.) Han udstråler, så det lyner, al den angst, frygt og frustration, han skal igennem, og samtidig formår han at give rollen fine kontraster med charme og elegance.
 

Forunderligt og afbalanceret

Nicole Kidmans sexede udstråling er forunderlig og afbalanceret. Hendes rolle rummer endnu flere nuancer end Cruises. Fine biroller, blandt andre instruktøren Sydney Pollack, der afløste Harvey Keitel i rollen som Ziegler. Kubrick var nemlig ikke tilfreds med Keitel i rollen.

Billedæstetik for liebhavere
Billedæstetiken er for liebhavere. Hver eneste indstilling er velgennemtænkt i forførende kompositioner. Lyssætning og fotografering er i vanlig Kubrick-særklasse. Musikken er også ganske interessant: En blanding af klassisk musik blandt andre Liszt, Sjostakovitj, Ligeti og Mozart kombineret med spændende original musik af Jocelyn Pook.