Fasadklättraren (1991)

    En naiv 18-årig mand havner i fængslet, hvor han bliver lært op i at klatre op og ned ad lodrette mure af en aldrende ekspert.


    DEN NAIVE MANDS SMIL

    Phillip er en godtroende ung mand, der uden at tænke over konsekvenserne går med til at blive forbryder. Han er kun glad for at komme i fængsel - hér kan han finde sig selv og få sig nogle gode og stabile venner.

    En rigtig forbryder
    Men den tid kommer desværre, hvor Phillip skal ud i den virkelige verden igen, og det har han egentlig ikke lyst til. Den ældre Larsson hjælper ham til at blive en rigtig forbryder, så han kan bruge sit klatre-talent på fuld tid.

    Obskur tankegang
    "Fasadklättraren" er en meget speciel og velspillet svensk miniserie, iscensat af danske Rumle Hammerich.

    Fængselslivets tryghed
    Man kan ikke undgå at blive grebet af Phillips "vanvittige" person og hans obskure tankegang - og det skæve portræt af fængselslivets tryghed.

    Fin slutning
    Begivenhedernes gang lader sig vanskeligt forudsige. Phillip udvikler sig meget gennem de tre afsnit og bliver til sidst gjort selvstændig, fordi han foruden mesterprøven også har bestået manddomsprøven. Sådan er det i hvert fald fremstillet i en tankevækkende, fin slutning.

    Skæv miniserie
    En helt igennem skæv svensk miniserie, hvor særligt Per Oscarssons læremester-Larsson udgør en finurlig præstation. Serien er med musik af danske Jakob Groth.



    Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1991, Sverige, Krimi, Drama, Fængselsfilm, Teenagere, 177 min.

    Dansk titel: Klatretyven (tvs)
    Instr: Rumle Hammerich Prod: Eréne Bergman Manus: Ulf Stark, Rumle Hammerich Foto: Jens Fischer Klip: Camilla Skousen Mus: Jakob Groth